Er du også en af af de høje piger i venindegruppen?

Hverdag

10 ting, du kun forstår, hvis du er høj

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den september 11, 2018

Det kan da godt være, det er fedt at have overblikket, når man er til koncert. Og det er da også meget smart, at man forholdsvis nemt kan overskue trafikken midt i myldretiden. Men hvis du selv er en af de høje piger i venindegruppen, så gennemgår du stensikkert nogle af de her struggles dagligt.

Selvom andre måske ville ønske, de var udstyret med lige så lange stænger som dig, så er det altså ikke sikkert, du altid knuselsker dem.
Kan du mon nikke genkendende til de her ting på listen? Læs med her.

1 Du undgår høje hæle

Også selvom du synes, det er sååå pænt. Men du føler bare, du pludselig bliver så enorm i forhold til andre.

2 Tøjet passer ALDRIG

Det er, som om knælange kjoler bare altid kun liiiige nøjagtigt dækker numsen. Og hvorfor bliver bukser altid lavet ti centimeter for korte? Alting stumper ligesom bare, når man er en af de høje piger.

3 Du bliver skubbet i baggrunden

Altså, mest bare på gruppebilleder. Har du tjekket dine klassebilleder fra folkeren? Du står stensikkert bagest på ALLE billederne.

Læs også: 12 ting, du kender, hvis du er moren i jeres venindegruppe

4 Du kan nå alt

Og det er, som om alle andre udnytter det. Du skal altid tage ting ned fra de øverste hylder – både for dine veninder og folk i supermarkedet.

5 Du har svært ved at købe sko

Det er langt fra alle høje piger, der har store fødder. Men det hænger alligevel reeet ofte sammen. Måske kender du også det der med, at du har SÅ svært ved at få sko i din størrelse? Altså, medmindre du elsker at købe sko i herreafdelingen.

6 Folk VED du spiller basketball

Også selvom du aldrig har sat dine pæne, lange stænger i en sportshal.

7 Møblerne er for små

Alle borde og stole i hele verden er åbentbart tiltænkt Grøn Stue.

8 Du hader at flyve

Det er nok ikke kun høje piger, der lider under for den sparsomme benplads i flyet. Men det er såååå anstrengende alligevel.

9 Du sidder på hug i badet

Nærmest. I hvert fald må du nogle gange bukke hovedet OG bøje knæene, fordi bruseren er placeret, noget der ligner en meter over jorden.

10 Du møder kun lave mænd

Det er måske lidt skørt. Men af en eller anden årsag er der ret mange høje piger, der gerne vil have høje mænd. Det er bare ikke altid, der er så mange af dem.

Læs også: 6 irriterende situationer, du kender, når du og din kæreste deler seng