10 ting, du med garanti kender, hvis du har arbejdet i en børnehave

Hvis du også har arbejdet i en børnehave eller en vuggestue, så kan du helt sikkert nikke genkendende til de her 10 ting.

author
Anja Bruneskjold

Har du nogensinde arbejdet i en børnehave? Eller i en vuggestue måske? Det er, som om der sker de vildeste forandringer med en efter at have arbejdet sådan et sted. Hvis du også har arbejdet i en børnehave eller vuggestue, vil du HELT SIKKERT kunne nikke genkendende til de her ting.

1 “Skal vi bytte mad?”

I de institutioner, hvor man selv skal have madpakke med, er det, som om alle børnene bare har laks og avocado med. Og når de såååå gerne vil bytte med en voksen, er det altså IKKE svært at give afkald på sin mad med leverpostej.

2 Du ELSKER MGP

… Og uden helt at have opdaget det, kan du pludselig også ALLE sangene. Det er da iøvrigt ret god musik, de laver!

3 Du er pludselig ikke sart

Hvis du har arbejdet i en børnehave eller vuggestue, er du stensikkert blevet udfordret på alt, der handler om afføring og opkast. Så pludselig kan du nu uden problemer fjerne en lorteble OG spise kage samtidig.

4 Du kan tegne Zoologisk Have

Hvis ikke du allerede inden dit arbejde i en institution kunne tegne, så lærte du det. På en eller anden måde vidste du pludselig, hvordan man kunne tegne ALLE dyr i verden … Sådan da.

Læs også: 5 dårlige vaner, der ødelægger jeres forhold

5 “Let it goooo …”

Hvad er der galt med at have fuldstændig styr på samtlige Disneysange? Det er da ikke underligt at skråle med på. Heller ikke selvom man er derhjemme – og altså IKKE er på arbejde.

6 Dit overblik er blevet enormt

Ja, den er god nok. Da du arbejdede i en børnehave eller vuggestue, havde du fuldstændig styr på alle 50 børn, og du vidste for eksempel, at Bertrams forældre kunne finde ham ude på legepladsen, og at Julie først havde leget med Viktor, så med Johannes og så med Ella.

7 Du sætter pris på praktisk tøj

Efter at have arbejdet i en børnehave, har du virkelig lært at værdsætte uldstrømper, regntøj og vanter. Du er ligeglad med, om det er pænt. Bare det varmer – og du ikke bliver våd.

8 Du bliver nemt begejstret

Også når det bare drejer sig om helt bittesmå ting. Selvom du godt ved, at toiletbesøg i børnehaven kan være en ret betydningsfuld ting, så ER det altså ikke det samme, når din kæreste sætter sin egen tallerken i opvaskemaskinen. Men vi kender det aaaalt for godt …

9 Du bemærker ikke bussemænd

Hvis folk har en busser siddende eller har spildt, så er det ikke nødvendigvis sikkert, du lægger mærke til det. Efter at have arbejdet i en børnehave, er du simpelthen blevet alt for vant til den slags.

10 Du kan ikke hidse dig op

“Nej, Alfred, det er ikke så smart at slå de andre i hovedet!” – sagt med verdens mest venlige stemme. Man lærer ligesom bare det der med at skælde ud uden at hæve stemmen eller tale vredt. Og man er pludselig overdrevet large.

Læs også: 8 ting, du kender, hvis du er kaffejunkie