12 tegn på, at du har rengøringsvanvid

Læs om 12 tegn på rengøringsvanvid.

author
Annemarie Friis Persson

Minder du eller en af dine veninder dig om Monica fra Friends? Måske det er hendes smukke ydre? Måske det er hendes gode madlavningsevner? Eller måske det er, fordi hun har rengøringsvanvid … De fleste gør rent en gang hver eller hver anden uge. Det gælder selvfølgelig ikke dem, der ligesom Monica, lider af rengøringsvanvid. Og hvis du er en af dem, kan du helt sikkert nikke genkendende til flere af disse tegn på rengøringsvanvid.

Læs også: 7 piger afslører deres SKØRESTE vaner

1 Du elsker at gøre rent

De fleste ser rengøring som noget, der bare skal overstås. Men ikke dig. Du elsker at gøre rent og glæder dig til at komme hjem til din støvsuger efter en lang dag. Der er ikke noget som en god omgang støvsugning.

2 Du kan ikke sove, før du har gjort rent

Dette er et af de helt klare tegn på rengøringsvanvid. Nogle kan ikke sove, før de har fjernet make-up og børstet tænder. Du kan ikke sove, før du har gjort rent. I mean. Hvem kan sove i sådan et svineri?

3 Intet kan stoppe dig

Der er intet, der kan stoppe dig i at gøre rent. Ikke engang tømmermænd. Selvom du dårligt kan rejse dig fra sengen, skal der altså gøres rent. Du kommer også gerne for sent til dine aftaler, hvis det betyder, at du får fjernet den nullermand, du lige fik øje på på vej ud af døren.

4 Du bliver begejstret over nye rengøringsmidler

Når der kommer nye rengøringsmidler på markedet, camperer du ude foran dit supermarked. Du skal jo være den første til at få fingrene i de nye rengøringsmidler.

5 Ingen adgang for børn og dyr

De sviner jo …

6 Regler

Du har både regler for, hvad dine gæster må og ikke må. De SKAL for eksempel tage deres sko af, så de ikke skamferer dit skinnende gulv.

7 Du går ikke ned på udstyr

Du har MINDST et redskab og et rengøringsmiddel til enhver plet og nullermand.

8 Rengøring er bedre end sex

Hvis du fik valget mellem at gøre rent og at have sex, hvad ville du så vælge? Hvis du ville gøre rent, har du helt sikkert rengøringsvanvid. Pssst … Der er findes også andre ting, der er bedre end sex.

9 Du har et yndlingsrengøringsmiddel

Har du rengøringsvanvid, har du selvfølgelig et yndlingsrengøringsmiddel. Og det løber du ikke tør for lige foreløbig.

10 Du gør rent for dine veninder

Er dine veninder ikke så gode til at gøre rent, så gør du det for dem i smug.

11 Når livet giver dig citroner, får du badeværelset til at skinne

Andre ville måske lave lemonade … Men har du rengøringsvanvid, bruger du i stedet citronerne til at fjerne kalk på badeværelset.

12 Du vil hellere gøre det selv

Der er ikke nogen, der gør rent som dig. Slet ikke din kæreste. Og selvom han eller hun gerne vil hjælpe, vil du meget hellere gøre det selv. Der skal ikke bare være rent – der skal være “Monica-rent”. Dette er et af de tydeligste tegn på rengøringsvanvid.

Læs også: Du ved, at du er ved at blive voksen, når …