13 grunde til, at du skal rejse med din søster

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Hvis du er bedste veninder med din søster, skal I da tage ud at rejse sammen. Her er 13 geniale grunde til, at du skal rejse med din søster.

Læs også: 10 søde søstertatoveringer, der viser, hvor tætte I er

1. Økonomisk tilskud

Jeres forældre vil med GLÆDE give et bidrag til jeres tur. I skal jo rejse forsvarligt – og det betyder et godt hotel i stedet for et skummelt hostel, hvor I skal dele værelse med 12 beskidte backpackere.

2. Rejsedestination

I har allerede besøgt mange af de samme steder – sammen med jeres forældre. Derfor er det meganemt at blive enige om, hvor I skal rejse hen.

3. Ro i sjælen

Jeres forældre har MEGET mere ro på, fordi I skal rejse sammen. Det er bare lidt noget andet end dengang, hvor du ville til Thailand i fire måneder med en eller anden dude, du havde kendt i en uge.

4. Tryghed

Søskende har bare hinandens ryg. Derfor vil I begge være heeelt trygge og rolige. For I passer på hinanden.

5. Jeres værste sider

I kender hinanden bedst af ALLE. Derfor kan I være 100 procent jer selv – hele tiden. Det betyder også, at din søster kender dine værste sider. Og du kender hendes. Og så kan I være lige så fjollede, som I har lyst til. No judgement.

6. Lange snakke

Vi tager alle sammen en MASSE bagage med videre fra vores barndom. Vidste du for eksempel, at dit forhold til dine forældre faktisk påvirker dit kærlighedsliv rigtig meget? Derfor er du heldig, at du har en søster, som du kan dele det hele med. Og det skal der nok komme en maaasse lange snakke ud af, når I sidder i sydens sol med en kande Sangria.

7. Mindre bagage

I kan nærmest nøjes med håndbagage, for I kan dele næsten al slags tøj – helt ned til bikinierne. I er jo søskende, så I er ikke så sarte.

8. Vil de samme ting

I vil højst sandsynligt se de samme ting – og undgå de samme ting. Hvis du elsker strandture, gør din søster nok også. Og hvis hun hader museer, gør du nok også.

9. Insta-wife

Du kan bede din søster om at tage en MILLION billeder af dig, uden at det bliver akavet. Glem alt om insta-husband. Din søster er den ULTIMATIVE insta-wife.

10. Money talk

Kender du det, når det bliver akavet med penge mellem veninder? Hvem skal mobilepaye hvem – og gav du egentlig ikke den sidste omgang? Sådan er det ikke med din søster. I kan nemlig snakke helt bramfrit om penge.

11. Hun forlader dig aldrig

Din søster vil ALDRIG skride videre til nabobyen med ham den søde Marco. Lige som din veninde gjorde, da I var på Interrail i gymnasiet. For søstre forlader aldrig hinanden.

12. I bliver tættere

Kan I blive tættere? Er det fysisk muligt? Svaret er ja. En rejse sammen vil få jer ud af jeres vante rammer og rutiner. Og med nye oplevelser kommer der nye sandheder frem.

13. Space

Din søster ved, hvornår du bare har brug for at ligge alene på hotelværelset og binge Forsidefruer på din telefon. Og det er HELT i orden.

Læs også: 10 gode undskyldninger for at bestille en rejse LIGE NU