13 VIRKELIG creepy gyserfilm, du skal se i 2019

Tør du at se disse film?

Foto/ Shutterstock

author
Mathias Hau Nørgaard

Elsker du gyserfilm? Så skal du da selvfølgelig tage din BFF under armen og se de her bedste gyserfilm fra 2019. Nogle af dem har allerede ramt biograferne, mens vi stadig må vente på andre. Og der er altså gys for ALLE pengene, så husk din bedste veninde, din kæreste eller en bamse, når du skal se de film, vi tror er de bedste gysere fra 2019.

Læs også: Kan man virkelig forbrænde kalorier ved at se gyserfilm?

1. Happy Death Day 2U

Premiere: 14. februar

Forestil dig, at du bliver myrdet. Forestil dig så, at du vågner op næste dag og bliver myrdet igen. Og igen. Så har du ideen bag sidste års komediegyser “Happy Death Day”, som på næsten magisk vis var lige så sjov, som den var scary. Heldigvis kom der en toer i 2019. Hvad er det nye? Jo, denne gang går morderen ikke kun efter collegestudinen Tree Gelbman, men også alle hendes venner.

2. Us

Premiere: 14. marts

Det er ikke hver dag, at en gyser vinder en Oscar for bedste originale manuskript. Det gjorde instruktøren og komikeren Jordan Peele i 2017 med sin allerførste spillefilm, “Get Out”. En helt igennem original film, som turde udfordre vores forestillinger om, hvad en gyser kan være. Derfor er det spændende at se, om Jordan Peeles anden gyser “Us” lever op til hypen. Denne gang har han lavet et psykologisk mareridt om en familie, som bliver jagtet af deres egne onde dobbeltgængere. Denne her er ond:

3. The Prodigy

Premiere: 21. marts

Der er ikke noget ubehageligere end onde børn i gyserfilm. Og der er op til flere klamme unger i biografen i år. En af de værste er Miles, der opfører sig så forstyrret, at hans mor begynder at frygte, at han er besat. Så hun sender ham til en hypnotisør, der skal drive de onde ånder væk. Den her trailer indeholder listens ondeste jump scare – så er du advaret:

4. Pet Sematary

Premiere: 18. april

Mere Stephen King, siger du? Sidste års King-feber fortætter næste år i filmatiseringen af en af forfatterns uhyggeligste romaner “Pet Sematary”. Det er en gruopvækkende historie om en ung læge og hans lille familie, som flytter ind ved siden af en mystisk dyrekirkegård. Kirkegården kan vække de døde til live igen. Også familiens kat. Og mere til.

5. The Curse of La Llorona

Premiere: 17. april

Du kender måske vandrehistorien om Slender Man. Men hvad med vandrehistorien om La Llorona, sjælen fra en død kvinde, som hjemsøger børn, fordi hun leder efter sine egne, som hun mistede, da hun var i live? Det her er muligvis den uhyggeligste trailer på listen. Hvis du er vild med gyserfilmsserien “The Conjuring”, skal du bide mærke i den her. Det er James Wan, hjernen bag, som har produceret “The Curse of La Llorona”, der er en del af “The Conjuring”-universet.

6. BrightBurn

Premiere: 23. maj

Når man taler om onde gyserbørn, kan man ikke komme uden om denne, som skulle være en af de bedste gyserfilm fra 2019. Dyrk lige ham her i “BrightBurn”, som rejser spørgsmålet: Hvad nu, hvis Superman voksede op som superskurk i stedet for superhelt? Et par har kæmpet længe for at få børn, så da de finder et lille drengebarn, som tilsyneladende er ankommet fra det ydre rum, så tager de ham til sig. Hvad de ikke ved, er, at han ikke har planer om at bruge sine kræfter i det godes tjeneste.

7. The Perfection

Premiere: 31. maj på Netflix

Netflix beskriver selv “The Perfection” som “en elegant og rædselsvækkende suspensetur fyldt med uforudsete twists.” Den unge cellovirtuos Charlotte vender tilbage til den elitære musikskole, hvor hun engang var det store håb. Men nu har hendes gamle mentorer kun øje for et nyt talent, Elizabeth. De to unge kvinder mødes, og det bliver med destruktive resultater. Den slags, som involverer en kødøkse. Og elektrochok. Og insekter, der kravler rundt under huden. Og i en pøl af opkast.

8. Ma

Amerikansk premiere: 31. maj – dansk premiere endnu uvis

I “Ma” leder en flok festtørstige teens efter en villig voksen, som vil købe dem sprut. Så de stopper en mild, midaldrende kvinde på gaden. Hun siger ‘ja’, men ikke nok med det. Hun tilbyder dem sit ID kort og inviterer dem til at holde fester i sin kælder, det perfekte party-spot. De har fået sig ‘Ma’, deres vaskeægte fest-mor. Men den ældre kvinde vise sig at have mystiske lyster. Som at stikke i de unge med sprøjter. Og knive. ‘Ma’ spilles af den ellers charmerende Octavia Spencer, der vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle i “Niceville”.

9. Annabelle Comes Home

Premiere: 27. juni

De to tidligere film i “Annabelle”-serien fortæller historien om en vintage-porcelænsdukke, som kommer i kontakt med en satanistisk kult. Og så begynder den at opføre sig levende. “Annebelle 1” og “2” er en del af “The Conjuring”-universet, som er udtænkt af mastermind James Wan, der også producerer den tredje film. Denne gang bliver instruktøren Gary Dauberman, der stod bag manuskriptet til de første to “Annabelle”-film. Mon ikke, han også ved præcis, hvad treeren kræver.

10. The Boy 2

Planlagt premiere: 26. juli – dato for dansk premiere er endnu uvis

I den første film “The Boy” hyrede et ældre ægtepar en ung barnepige til at passe deres søn – som viste sig at være en stor dukkedreng. Bizart, tænkte hun. Men det blev endnu mere bizart, da dukken begyndte at vise livstegn. I “The Boy 2” flytter en ny familie ind i det faldefærdige hus Heelshire Mansion. Og her finder familiens lille søn en drengedukke, som han kalder Brahms. Og den bliver hans bedste ven. Sødt, ikke? Der er desværre ikke kommet en trailer endnu, men her er traileren til “The Boy”, mens du venter.

11. Midsommar

Planlagt premiere: 11. juli

“Midsommar” foregår i Sverige på en festival, hvor folk danser rundt med bare tæer og med blomster i håret. Et ungt par skal fejre midsommerfest, og det hele går hurtigt fra det hyggelige til det virkelig forstyrrede. Og snart er parret en del af noget, der ligner en bizar kult med blod, vold og vansirede mennesker.

12. It: Chapter 2

Premiere: 5. september

Den her behøver ingen introduktion. Det er Stephen Kingdet er dræberklovnen Pennywise, dit værste barndomsmareridt. Filmversionen af “It” fra 2017 slog rekorden som den bedst indtjenende gyserfilm nogensinde, og der sidder millioner af fans derude, der glæder sig lige så meget som os til opfølgeren, hvor Loser’s Club er blevet voksne. Indtil nu må du nøjes med traileren til etteren:

13. Doctor Sleep

Premiere: 7. november

Mange fans vil uden tøven udnævne “Ondskabens hotel” til verdens bedste gyserfilm. “Doctor Sleep” er en fortsættelse, en toer om du vil, og følger drengen Danny, der siden cykelturene på den trehjulede nu er blevet voksen og spilles af Ewan McGregor. “Doctor Sleep” er angiveligt mere efter bogen, der er skrevet af Stephen King, end “Ondskabens hotel”. Der er ingen trailer til “Doctor Sleep” endnu, men den skulle være en af de bedste gyserfilm fra 2019. Du kan komme i stemning med den syrede trailer til “Ondskabens hotel” lige her:

Læs også: Det sker der med din krop, når du ser gyserfilm