19 ting, du kender, hvis du har været hestepige

Har du været hestepige? Så kender du helt sikkert disse ting.

author
Annemarie Friis Persson

Har du været hestepige? Så ved du, at det at være hestepige er en livsstil – en livsstil, som mange ikke-hesteinteresserede har svært ved at forstå. Jeg har selv været hestepige og har her samlet 19 ting, du helt sikkert også kender, hvis DU har været hestepige.

Læs også: 6 ting, du kender, hvis du er kærester med en fodboldfyr

1 At være hestepige var en livsstil

Ridning var ikke bare din hobby. Udover de tre plus gange du red om ugen, arbejdede du på rideskolen – enten som staldpige eller som ridelærer. Du så dine veninder ride, og du var med til ethvert stævne og arrangement på rideskolen. Med andre ord: Rideskolen og hesten var dit liv.

2 Du læste hestebøger- og blade

Kan du huske Britta- og Silver-bøgerne? Eller Wendy-bladet? Du lavede måske endda dit eget hesteblad sammen med veninderne? Det var gode tider.

3 Du lavede dine egne hestegodbidder

Du kunne alverdens opskrifter på hestegodbidder. Hyppen skulle jo ikke mangle noget. Du smagte også på dens godbidder i ny og næ. Hvem kan ikke huske slikkestenene med banansmag? Mmm …

4 Du legede “hest”

Når du ikke var på rideskolen, legede du “hest” med dine veninder, der selvfølgelig også alle sammen var hestepiger. I striglede hinanden, red på ryggen af hinanden, byggede springbaner og øvede jer i at tælle galopspring.

5 Dit værelse var fuldstændig plastret til med hesteplakater og rosetter

So pretty.

6 Hyppen var din bedste ven

Den kunne altid få dig i godt humør. Du elskede den, som var den en del af familien. Og du blev faktisk lidt jaloux, når andre skulle ride på DIN hest, hvis du kun havde halvpart.

Du besøger den sikkert stadig i ny og næ, selvom du ikke har redet i flere år.

7 Du ELSKEDE lugten af stald

Det var der desværre ikke så mange andre, der gjorde …

8 “Skal vi skridte sammen?”

Har du været hestepige, ved du, at det er sådan hestepiger bonder.

9 Op på hesten igen

Du lærte udtrykket “Op på hesten igen” på den hårde måde. Man skulle jo falde af hesten 100 gange, før man var en god rytter. Og det var du! Tænk bare på, hvor mange flødeboller I har spist gennem årene.

10 Du snakkede i kodesprog

Som kun andre hestepiger forstod.

11 Du slår stadig smæld med tungen

Når nogen eller noget går for langsomt. Du kan bare ikke vænne dig af med det igen. Jeg tror, at det er et slags “hestepige-handicap”.

12 Du ejede ikke andet end ridetøj

Og et par Sorel støvler, som var et musthave til de kolde vintre på rideskolen. Du havde ridetøj på overalt. Bogstaveligt talt. It’s fashion baby.

13 To fingre og en knytnæve

Hvis du har været hestepige, ved du helt sikkert, hvad det betyder.

Psst, det har noget med hovedtøjet at gøre.

14 Hestenettet og minstald.dk var the shit

De få timer, du ikke befandt dig på rideskolen, var du selvfølgelig på hestenettet eller spillede minstald.dk.

15 Du gik bane

Både når du var til springstævne, men også når du skulle lære et nyt dressurprogram udenad. Du skulle jo nødig glemme det til stævnet og miste muligheden for at få endnu en roset til samlingen. Og hvis ikke der lige var plads til at gå banen der, hvor du befandt dig, brugte du bare fingrene på et printet eksemplar af ridebanen.

16 “Ridning er ikke en sport”

Hvis du har været hestepige, har du helt sikkert hørt den her. Og dem, der sagde det, kom helt sikkert til at fortryde det …

17 Den bedste følelse

Der fandtes ikke nogen bedre følelse, end når du kaldte på din hest, og den kom løbende og vrinskede til dig. Am I right?

18 Du og din veninde var klædt ud som hest og rytter til fastelavn

Det var min veninde og jeg i hvert fald …

19 Du kan ikke sige, at du savner at ride uden …

At blive misforstået af fyrene. Og få kommentarer som: “Du må gerne ride på mig, haha”.

Læs også: 3 stillinger til, når du skal ride ham