Kan man godt tisse i badet?

Hverdag

4 gode grunde til at tisse i badet

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den oktober 15, 2018

Rigtig mange synes, at det er det klammeste i verden at tisse i badet. Andre kan slet ikke forstå det, fordi de synes, det er det mest naturlige. Og faktisk findes der også adskillige fordele ved at lige at lade vandet, når du alligevel står under bruseren. Se bare disse fire af slagsen.

1 Du sparer tid

Måske er det ikke SUPERMEGET tid, du sparer. Men det er noget … Og særligt om morgenen er alle sekunder jo virkelig dyrebare. Ved at tisse i badet (når du altså alligevel skal i bad) behøver du ikke bruge tid på at tage bukserne ned, tisse i de tusind år, det altid tager om morgen og så derefter tørre dig. Hvis du i stedet lader vandet i bruseren, kan du både lette trykket på den fyldte blære OG få rent hår. Win!

2 Du sparer papir

Ja, det skal man altså ikke kimse ad. I løbet af et helt liv kan du jo nærmest nå at redde tusindvis af kvadratmeter regnskov fra at blive fældet. Men altså kun, hvis du er en af dem, der vil tisse i badet. Så HVIS ikke du plejer ar gøre det, kan det være, du vil begynde nu?

Læs også: Kan ananas virkelig ændre smagen på sæd?

3 Du sparer vand

Der er jo ikke umiddelbart nogen god grund til først at tisse i toilettet, så skylle ud og så tænde bruseren. Det er jo faktisk ret meget vand, du bruger på den måde. Og hvorfor ikke bare slå to fluer med et smæk? Hvis du ikke vil undvære badet, kan du måske godt undvære at trække ud. Og hvis ikke du er typen, der kun trækker ud ved hvert tredje toiletbesøg, er det måske meget smart bare at tisse under bruseren.

4 Du undgår tis på brættet

Dét er smart! På en eller anden måde er det bare mere ulækkert at sætte sig på et toiletbræt med tis fremfor at tisse på gulvet. I bruseren altså. Du og din kæreste kan sikkert også undgå en masse skænderier, hvis I beslutter jer for, at I i stedet bare kan tisse i badet. Selv tak!

Læs også: Det mindst klamme toilet: Vælg denne toiletbås