4 grunde til, at du skal sove nøgen

Du skal sove nøgen af nogle helt specielle årsager

author
Emilia Jacobsen

Hvad sover du i om natten? En gammel t-shirt? En fin, lille natkjole? Uden en trevl på kroppen? Det kan være, at du fremover skal til at vælge det sidste. Der er nemlig en del fordele ved at sove nøgen.

LÆS OGSÅ: Det betyder din sovestilling for dit helbred

1 Det hjælper med at regulere din kropstemperatur

Ofte kan søvnproblemer associeres med, at din kropstemperatur ikke er behagelig og altså reguleret ordentligt. En undersøgelse har nemlig vist, at det både kan påvirke din søvnrytme, men også kan forhindre dig i at falde i den helt dybe søvn. Derfor er det meget bedre at sove nøgen. Så er din krop meget mindre tilbøjelig til at overophede, og du vil derfor sove bedre.

2 Det er godt for din huds sundhed

Når du sover nøgen, hjælper det som sagt på din kropstemperatur, og det har netop også betydning for din hud. Du undgår al sveden mellem lagenerne, som efterlader bakterier, der kan påvirke din hud og derfor skabe urenheder. Når du sover nøgen, får din hud altså mulighed for at ånde, og det er den vild med.

3 Det nedsætter dit stressniveau

At sove nøgen hjælper med at reducere kortisol, øge væksthormonet og balancere melatonin, som alle er hormoner, der arbejder for at reducere stressniveauet. Perfekt! Sov nøgen, og så skal du slet ikke stresse over ikke at få nok søvn (høhø).

4 Det reducerer risikoen for diabetes og hjertesygdomme

Okay, det er da for vildt. Når du sover nøgen er der større sandsynlighed for, at du falder i den helt dybe søvn. Og netop en god nats søvn har rigtig mange fordele for din krop. Folk, der sover mindre end seks timer om natten, kan have tre gange så stor risiko for at udvikle diabetes eller hjertesygdomme. Av av av.

Kilde: Huffingtonpost