Hvordan kan jeg få en mere behagelig menstruation?

Hverdag

4 måder, du kan få det bedre og behageligere på, når du har menstruation

Sponseret

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den april 16, 2018

Der sker SÅ meget med os, når vi har menstruation, og det er altså nogle gange ret svært at forholde sig til. Der er smerterne, humørsvingningerne, de irriterende cravings, og vi kunne jo blive ved. Men så er der også den der generelle ubehag i kroppen. Det er ikke let at forklare, men du ved helt sikkert, hvad vi mener, når vi siger, at man bare får en eller anden form for ubehag i hele kroppen. Er der noget, du kan gøre, så du får en lidt mere behagelig menstruation? Det kan du tro. I samarbejde med Always giver vi dig her fire måder, du kan få en mere behagelig menstruation på.

1 Den vigtige smertelindring

Når du har smerter og ubehag under din menstruation, er det først og fremmest vigtigt, at du gør noget godt for dig selv. Du skal have lindret smerterne, og det gør du allerbedst med din helt egen metode. Hvis du ikke har fundet din metode endnu, kan du prøve dig frem med den klassiske fosterstilling, en varmepude på maven eller lænden, smertestillende piller eller måske et dejligt varmt bad.

2 Det helt rigtige bind

For at du kan føle dig allermest behagelig under din menstruation skal al unødig stress væk. Du skal ikke gå og stresse over, om du bløder igennem, eller om du nu har god nok beskyttelse til dit blod dernede. Derfor skal du sørge for at vælge det helt rigtige bind, der passer lige præcis til dig. Det gør du allerbedst med Always My Fit. Du kan følge guiden på billedet herunder for at finde den bedste pasform og beskyttelse til dig. Når du ved, at bindet sidder godt og beskytter dig optimalt, behøver du ikke tænke og stresse over det, og derfor får du det bedre.

3 Daglig motion

Motion er faktisk ret vigtigt, for at du kan få en mere behagelig menstruation. Motion er måske ikke liiiige det, du har allermest lyst til, når du har menstruation… Men hvis du tænker på, at du kan få det bedre af det, lokker det måske lidt? Hvis du dyrker regelmæssig motion, både når du har og ikke har menstruation, kan det virkelig hjælpe på dit velbehag. Træning og motion hjælper på humøret, fordi hjernen under træningen udskiller endorfiner, som gør dig i godt humør. Og så kan det altså også hjælpe på dine mavekramper.

Du kan sagtens træne, når du har menstruation. Du skal ikke være bange for, at det er ubehageligt, eller at alle kan ’se’, at du har menstruation. Find det rigtige bind med Always My Fit – for så længe du er korrekt beskyttet dernede, så skal det nok gå. Så smut du bare ned i træningscentret, eller gå nogle lange ture i parken.

4 Vand i spandevis

Du har måske mere lyst til en cola under din menstruation, men det skal du helst undgå. Altså, du skal selvfølgelig drikke, hvad du vil og har lyst til, men for at få det bedre, når du har menstruation, er det allerbedst at drikke en masse vand. Du kender godt det med at være oppustet under menstruationen, ikke? Det bliver du på grund af væskeophobning, og med vand kan du faktisk mindske ophobningen. Din krop bruger vandet til at komme af med alt det, den ikke skal bruge mere. Du vil føle dig mindre oppustet og dermed få en mere behagelig menstruation.

Har du lyst til at hjælpe os? Brug 3 minutter, og vær med i konkurrencen om en brunch for 2

Artiklen er sponseret af Always