5 piger afslører det pinligste, de har gjort foran deres svigerforældre

Har du nogensinde prøvet at være pinlig foran svigerforældrene? Du er ikke den eneste.

author
Annemarie Friis Persson

Har du nogensinde prøvet at være pinlig foran svigerforældrene? Det har disse syv piger, som afslører det pinligste, de har gjort foran netop deres svigerforældre.

Læs også: 7 fyre afslører det pinligste, de har gjort foran deres svigerforældre

1 Flettede tæer med svigerfar

“Min kæreste og jeg spiste engang morgenmad sammen med hans familie. Jeg flettede altid tæer med min kæreste under bordet … Det var lidt blevet en vane, tror jeg. Men efter fem minutters “fletten tæer” med min kæreste, spørger min svigerfar min svigermor: “Det er dig, jeg fletter tæer med, ikke?”. Hun svarede nej, og jeg blev helt rød i hovedet! ALLE rundt om morgenbordet begyndte at grine. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Så jeg grinede, men inderst inde ville jeg bare gerne væk derfra. De snakker stadig om det … SÅ akavet! Jeg har ikke flettet tæer med min kæreste under bordet siden.”

2 Bøvs …

“Det pinligste, jeg har gjort foran mine svigerforældre, er at slå en bøvs. Ja, jeg bøvsede ved morgenbordet … Den kom meget pludseligt, og så var den virkelig høj. Så høj, at min svigermor fik et chok, haha.”

3 Nosser

“Når man har en kæreste med udenlandsk baggrund, skal man altså huske at øve sig i de nye, eksotiske ord, man lærer. Som minimum sin svigermors navn … Da jeg skulle møde min græske svigermor for første gang, var jeg et splitsekund fra at kalde hende ”nosser” på græsk. Det ord havde åbenbart sat sig bedre fast end hendes navn.”

Læs også: 8 fyre deler de pinligste historier fra deres første møde med svigerforældrene

4 Niagara Falls

“Jeg blødte engang igennem på mine svigerforældres nye, HVIDE stofsofa. Og vi taler altså ikke om én lille dråbe blod. Nej, det var næsten Niagara Falls, der kom ud af mig. Det er altså det pinligste, jeg nogensinde har gjort foran mine svigerforældre.”

5 Svigermors nye kæreste

“Jeg skulle møde min svigermors nye kæreste, som er en del yngre end hende – og kun fem til 10 år ældre end mig. Da jeg mødte ham, kiggede vi bare på hinanden, grinede og krammede, mens jeg udbrød: ”Gud, heeej!”. Det var en af mine gamle bekendte. Da jeg kiggede over på min kæreste og hans mor, så de skrækslagne ud. De var begge bange for, at hendes nye kæreste og jeg havde været sammen engang. Det havde vi heldigvis ikke.”

Du er altså ikke alene, hvis du har været pinlig foran svigerforældrene. Men hvorfor er det egentlig SÅ forfærdeligt at være pinlig foran svigerforældrene? De er trods alt en del af familien. Og mon ikke det bliver bedre med tiden? Indtil da kan du more dig over disse pigers historier.

Læs også: Så mange svigerdøtre hader i virkeligheden deres svigermødre