Jeg craver slik

Hverdag

5 situationer, du kender, når du craver slik

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den februar 15, 2017

Du har haft en lang dag, og du har lidt ondt af dig selv. Det betyder også, at du craver slik big time. Det føles som om, at din craving er kommet ud af det blå, og du skal bare have noget slik. Og det er lige nu. Men hvad gør du så? Du gør alt dette.

1 Du gennemroder alle køkkenskabe

En lyst til slik er pludselig opstået, og derfor går du lidt i panik. Du mener ikke, at du har noget slik i skabene, men et eller andet må du da have, som kan tage din værste craving. Du tømmer skabene for alt det, der tilnærmelsesvis minder om slik. Alt, hvad der indeholder sukker og kulhydrater hiver du frem. Intet af det minder om slik, og du får lavet en mærkelig blanding af noget så fucked up som knækbrød med sukker på, i håb om at det tager din craving efter slik. Men det hjalp overhovedet ikke, og nu har du bare fyldt dig med et eller andet usundt, som på ingen måde tilfredsstillede dig.

Du er lige ved at tude

Du bliver forvandlet til et lille barn, og du kan næsten ikke være i din krop, fordi du er helt desperat efter at få noget slik. Du synes, livet er uretfærdigt lige nu, og du er ærlig talt lige ved at tude. Det kan godt være, at det er pinligt, endda meget, men du er så træt og doven, at du ikke kan overskue turen ned til Netto.

Hvem orker du at se?

Det kommer ikke til at ske, at du selv går uden for en dør for at hente slik i dag. Så du tænker hele listen af veninder igennem. Hvem orker du at se i dag? Du er flad og doven, og du har måske endda tømmermænd. Så det er altså ikke mange, hvis selskab du magter lige nu. Men du skal have en til at komme med slik til dig, og derfor ringer du til den veninde, du mest magter at se.

Du prøver at distrahere dig selv

Nu hvor du ikke har tænkt dig at lette røven, så prøver du at distrahere dig selv ved at gøre alt muligt andet. Du begynder derfor at rydde op i dit tøjskab, din makeup, dine neglelakker. Det hjælper i et par timer, men så er du tilbage til at crave slik, og nu har du bare tøj ud over det hele, fordi du ikke magter at gøre dit projekt færdigt.

Du bander og svovler

Hvorfor fanden findes der ikke en bland-selv-slik leverandør, der kan komme til din dør hver gang, du craver slik? Sådan står du og brokker dig, når du finder ud af, at du ikke har noget slik i skabende og stadig ikke orker at gå uden for en dør. Men der kan vi så glædeligt fortælle dig, at det faktisk findes. Personligt troede jeg lige, at jeg var kommet på en genial forretningsidé, indtil jeg googlede og fandt ud af, at det allerede findes. Til gengæld er dit problem løst.

Men måske du bare skulle tage dig sammen og drøne ned i kiosken efter det slik?