6 fejl, du begår, når du skal skide

Du kan lave fejl, når du skal skide

author
Emilia Jacobsen

Er der en rigtig og en forkert måde at skide på? Det lyder mærkeligt, hva’? Måske kan det heller ikke ligefrem stilles op med et enten eller, men du kan faktisk begå flere fejl, når du skal skide. Oh yes. Det kan være, du kender dem, og det kan være, de overrasker dig.

Du venter for længe med at skide

Det er på ingen måde særlig godt for dig, hvis du venter alt for længe med at skide, når du virkelig skal. Der er flere ting, der sker med din krop i den situation, og det er ikke gode ting. Vi ved godt, det ikke altid er helt let at skide hos fyren, men det er der råd for! Og jo, det er måske heller ikke altid let i skolen, på arbejdet, på ferien osv., men det er altså så vigtigt for dit helbred, at du får det gjort, så det er med at se at lære det. Det anbefales, at du går på toilettet inden for 15 minutter efter, du mærker de første tegn på, at du skal skide. Get out there!

Du hygger dig for meget derude

Det er da en luksus og sikkert helt vildt hyggeligt at sidde og læse en bog, kigge på din telefon eller løse lidt soduko, mens du skider. Men helt ærligt så begår du en stor fejl ved det. Det er på tide at lægge det på hylden, bogstavelig talt. Tag din telefon som eksempel, og prøv at tænke på, hvordan den bliver propfyldt med rigtig rigtig klamme bakterier! Og du rører ved den hele dagen. Føj!!!

Du anstrenger dig for meget

Du må IKKE, og vi gentager, IKKE presse og presse og presse, hvis du har problemer med at få lorten ud. Det kan godt være, det virker helt naturligt, for vi har jo lige fortalt dig, at hvis det vil ud, så skal det ud med det samme. Men du kan altså risikere at få hæmorider af det! Just saying. Prøv i stedet at gå lidt rundt i 10-15 minutter. Det kan nemlig hjælpe med at stimulere tarmene. Hvis du ofte har problemer med det, skal du måske overveje at få mere vand og fiber ind i din kost.

Dine fødder er dårligt placeret

Okay, okay, du har nok oftest ikke andre muligheder end at placere dine fødder solidt på gulvet med benene i en 90 graders vinkel. Men det er faktisk ikke den mest optimale måde at sidde på, når du skal skide. Din krop er egentlig designet til at squatte, mens du skider. Jep, det er rigtigt nok. Og mens det ikke helt er muligt at sidde i squat, når du skider, så kan du da gøre et forsøg på at komme dig nærmere stillingen ved eksempelvis at sætte fødderne op på en lille taburet imens. Der er faktisk lavet præcis sådan en til anledningen, den kan du få lige her på coolstuff.dk til 279 kr.

Du tørrer dig i den forkerte retning

Du må aldrig aldrig aldrig tørre dig bagfra og fremad, når du har skidt. Det kan simpelthen øge risikoen for at få urinvejsinfektion! Det kan også ødelægge din bakterielle balance i vagina, som altså OGSÅ kan føre til infektioner. Så bare stop med det!

Du bruger for meget toiletpapir

Du behøver altså ikke bruge en halv rulle toiletpapir, når du skal skide. Det er for det første spild af papir, og hvis du overtørrer dig, kan det faktisk løsrive det sarte væv omkring anus, og det kan virkelig føre til irritation dernede. Det er da på ingen måde rart at skulle klø sig i røvhullet konstant, vel?

Kilde: Gurl