7 challenges, du og veninderne kan lave, når I er i byen

7 forskellige challenges i byen. du kan lave med dine veninder

author
Mathilde Brandborg

Altså, det er jo ikke, fordi byture med veninder ikke er sjove nok i sig selv. Men af og til har vi bare brug for lidt variation. Det kan være, at du synes, dine veninder sidder lidt for meget ned, og at de måske trænger til at grine lidt (eller også gør du selv). Det kan også være, at du pludselig føler dig overmodig efter at have indtaget tre daiquiris på 10 minutter. Challenges i byen er en mega fed måde at lave lidt sjov på.

Læs også: Bucket list: 22 ting, du og din veninde bare SKAL have prøvet på en bytur

Nogle gange sker det simpelthen, at vi bare har lyst til at lave lidt rav i den, og så er det jo godt, der findes råd for den slags utæmmede lyster.

Efterhånden findes der en del forskellige challenges, man kan give hinanden. Men jeg har, med inspiration fra egne byture, stykket en liste sammen. Det går altså ud på, at du udfordrer dine veninder med disse challenges i byen. Enten kan I dele dem ud imellem jer, eller også kan I deles om dem og kåre en vinder og en taber. Hvem ved, måske skal taberen drikke tequilashots som straf!?

1 Læg arm med en fremmed

Hvorfor ikke lige vise, hvem der bestemmer? Det er badass at lægge arm – vi gør det for lidt. Du bør måske overveje at udpege en person, som ser mindre stærk ud end dig. Altså, det er jo fedest, hvis du er vinderen.

2 Lyv om din profession

Det kunne da være superstilet at være astronaut for en aften, kunne det ikke? Det kan godt være, at ham der fyren med det flotte skæg undrer sig lidt, når han hører om dit topseje job. Her kan du jo forberede dig lidt ved eventuelt at photoshoppe dit ansigt ind på en NASA-dragt… Eller medbringe en sten, som du siger, du har fundet på en anden planet.

3 Sig til en fyr, du lige har mødt i baren, at du elsker ham

Forestil dig lige det paniske blik i hans øjne, når du giver ham et langt intenst suk efterfulgt af et “jeg elsker dig”. Her er det en god idé, hvis du virkelig forsøger at fastholde den akavede tavshed, som højst sandsynligt dukker op efterfølgende… Altså, bare for at få the full experience.

4 Spørg en pige, om du må prøve hendes sko

Grænseoverskridende? Selvfølgelig! Forestil dig, at du i køen til toilettet står bag en smuk pige med et par ret flotte sølvstiletter. Måske er du selv iført moon boots i aftenens anledning. Man ved jo aldrig, hvor langt man skal gå for at finde en taxa hjem. Så spørger du hende lige så stille og roligt: “Må jeg prøve dine sko?”. Du kan eventuelt foreslå, at hun også kan prøve dine sko!

5 Udtal en drink forkert til bartenderen

Her er det rigtigt vigtigt, at du udviser entusiasme, så bartenderen får lidt ondt af dig. Du kan måske gå op og bestille en Mojita, en Gintanic eller en Dark and Sunny. Det er sgu da en af de sjovere challenges i byen.

6 Stil dig ved siden af en fyr, og vræng på næsen, som om han har pruttet

For det har han jo! Det ved vi allesammen godt. Det her er en sjov måde at gøre en fyr forlegen på, især hvis det er ham, der står på dansegulvet og har kysset med fem forskellige piger inden for den sidste halve time.

7 Lav et kikset move på dansegulvet

Her er det ideelt at anvende fiskesnøreren. Du ved den, hvor du kaster din imaginære fiskestang ud i mængden og ivrigt ruller snøren ind, så snart du har “fangst”. Fangsten kan være din veninde, men hvis I vil have lidt mere spas ud af denne challenge, så kan det anbefales at “fange” en fyr eller sågar en anden pige.