7 piger indrømmer: De skøreste ting, vi har gjort i jalousi

Er der også nogle ting, du har gjort i jalousi. Så er du ikke den eneste. Se bare, hvad disse syv piger har gjort.

author
Anja Bruneskjold

Det er ikke ualmindeligt, at vi alle sammen taber hovedet en gang imellem – og det kan godt blive liiidt pinligt. Flere piger har allerede fortalt om deres pinlige historier med porno, og nogle har indrømmet, hvorfor de i virkeligheden slog op med deres veninde. Men hvad med ting, man har gjort i jalousi, som måske virker helt off? Kender du det? Det gør disse syv piger i hvert fald.

1 Hun lagde an på min kæreste

Jeg var engang til en fest med min daværende kæreste. Hans veninde var der også, og hun blev ved med at lægge an på ham. Jeg lod, som om hun og jeg var BEDSTE veninder, og hun blev bare ved med at flirte med min kæreste. Jeg er MEGET jaloux – og jeg var virkelig fuld. Jeg blev sur, satte mig på min kæreste og begyndte at råsnave med ham. Hans veninde kiggede totalt ondt på os og gik.

2 Ussel og dum

På et tidspunkt fandt jeg billeder af min daværende kærestes ekskæreste på hans computer. På billederne havde hun kostumer på og var en del blottet. Jeg blev rasende. Men jeg sagde ingenting. I stedet ændrede jeg hans baggrund på computeren til et billede med hende – med teksten “Vamle gris”. Først flere timer senere, sendte han mig en SMS: “Min morfar er lige død, skat”. Aldrig har jeg følt mig så ussel og dum.

3 Stjal søsters tøj

Jeg tog engang min søsters tøj, fordi jeg syntes, hun var så flot i det. Men jeg er meget større end hende, så jeg kunne slet ikke passe tøjet. Jeg prøvede en af hendes trøjer, da hun ikke var hjemme – og den flækkede. Jeg skyndte mig at gemme den, inden hun kom hjem.

Læs også: Mænd indrømmer: Disse typer piger er vi vilde med

4 Jeg skrev en grim besked til ‘hende den anden’

Da jeg var sammen med min ekskæreste, var han sammen med en anden pige bag min ryg. Jeg skrev en virkelig grim besked til hende, selvom det jo egentlig primært var ham, jeg skulle være sur på.

5 Tjekkede kærestens mobil

Jeg tjekkede min kærestes mobil, mens han var på toilettet. Det viste sig, at han havde haft en samtale med en pige – jeg blev virkelig vred og ked af det. Jeg prøvede at lade som ingenting og begyndte i stedet at tale om andre par, jeg kendte, som var okay med at tjekke hinandens telefoner. Han slettede samtalen med pigen. Ens mavefornemmelse kan altså være god nok – også selvom ens handlinger ikke er rationelle.

6 Hvorfor får jeg ingen gaver?

Da jeg var lille, var det meget svært for mig at acceptere, at min søster fik gaver, mens jeg ikke gjorde. Og selvom det var min søsters fødselsdag, endte min mor med også at købe en gave til mig, så jeg ville stoppe med at græde.

7 Problemer med temperamentet

Da jeg var yngre, havde jeg et ret stort problem med mit temperament. Jeg blev ofte sur og jaloux over, at man bedste veninde havde andre veninder end mig.

Læs også: 10 fyre indrømmer, hvorfor de var utro