7 situationer, du kender, når du kører i bus

author
Mathilde Brandborg

Hurraaaa, endelig har du fri efter at have slæbt dig igennem en lang, tung dag. Din krop er træt. Dit hoved er træt. Din tolerance er træt. Men desværre skal sidstnævnte lige på en god overlevelsestur, inden den får lov at slappe af. Du skal jo hjem. Og når du kører i bus, bliver du konfronteret med alverdens dilemmaer og adfærdsproblematikker iblandt dine medmennesker.

Læs også: 10 ting, du helt sikkert kender, hvis du har siddet i kassen

Armhulernes fugtige grotte

Der er bare altid de der dudes, der skal stå i midten af bussen og holde fast i de der håndtag, der hænger ned fra loftet. Og da kvinder i gennemsnit er lidt lavere end mænd, betyder det, at vi får en god omgang fragrance de la armhule LIGE i fjæset. Skidelækkert. Hvis man altså tænder på den slags.

Folk har glemt deres mundhygiejne

Er det ikke bare lidt, som om der altid er en eller anden, der ikke har mødt en tandbørste? Fair nok, hvis man døjer med dårlig ånde … Men man kunne da godt lige tage et tyggegummi og lukke munden.

Ufrivillig saunagus

Har du lagt mærke til, hvordan radiatoren bare altid er tændt, når du kører i bus? Det er faktisk nærmest beundringsværdigt. Uanset, om der er sibirisk kulde eller Saharatilstande udendørs, så kan du være sikker på at holde varmen i bussen. Det kan vække enhver form for panikangst, når chaufføren smækker dørene i og blaster varmen ind i ansigtet på dig – samtidigt med, at han periodisk bremser og stopper op hele vejen ned af Jagtvej. Det føles, som om varmen skyller ind over dig som bølger, hver gang bussen giver et ryk – det er næsten identisk med en omgang saunagus. (Bare uden de æteriske olier.)

Che-che-check-che-check-ud

Du skal nok være sikker på at få hørt en skøn lille freestyle fra Rejsekortets Check-Ud-stander. Enten er der et barn, der synes at det er topfedt at klaske sin lille, fedtede hånd op på standeren, eller også står der en eller anden zombie med heavy metal i hovedtelefonerne og læner sig op af den.

Personlig, men anonym telefoncoach

Der er altid nogle, der taler i telefon, når du kører i bus. Og hvis du er rigtig heldig, får du udleveret et rigtig godt drama mellem to veninder, der diskuterer den enes parforhold.

Vi ved jo allesammen godt, at hvis man først ER begyndt at lytte, kan man ikke stoppe igen. Og man sidder jo ikke bare og lytter uden at tage stilling til dilemmaet, vel? Pludselig finder du altså dig selv midt i en session, hvor du agerer anonym coach over for et dilemma i en relation, du INTET har med at gøre. Det kan lede til, at du en gang imellem får lyst til at råbe: ‘You go girl! Han er fandeme en nar, du skal ikke stole på ham!’

Menneskemuren

DIIING DOOONG. ‘Vil I være venlige at rykke tilbage i bussen?’ lyder det indebrændt fra den stakkels buschauffør, der er supertræt af at gentage sætningen for 92759. gang den dag. Alligevel er det, som om det er noget ubegribeligt for menneskemængden, der står i midten af bussen, at forstå, at meddelelsen kunne være til dem. Og hver gang undrer du dig og tænker over, om de måske aldrig har prøvet at køre med bus før, siden de ikke forstår konceptet i at fordele sig, så alle kan være der.

Det samme gælder i øvrigt dem, der har en taske med, der er så vigtig, at den fortjener en helt privat, uforstyrret vinduesplads for sig selv. Gud forbyde, at den taske skulle sidde på skødet af sin ejer, så du kunne få en siddeplads.

Campingplads

Af en eller anden grund er der bare altid en eller anden, der har taget sit piano med, når du kører i bus. Måske tænker de folk, at de fandenedme skal have noget for de 12 kroner, det har kostet dem at checke ind.

Af og til kan man nærmest finde en hel campingplads inde i bussen, fordi en eller anden har været i IKEA eller på festival eller er skredet fra kæresten og nu tænker, at bussen vel er en slags kollektiv varevogn.

Kører du slet ikke med bus? Så er du måske mere cykeltypen, der kender disse slags cyklister på cykelstien?