7 ting du gjorde om sommeren, da du var barn, som du helt sikkert skal gøre igen

author
Emilia Jacobsen

Livet var en leg, da man var barn. Sådan helt bogstavelig talt. Der er så mange praktiske ting, der skal ordnes jo ældre, man bliver, og det er altså bare lidt trættende. Har du også nogle gange lyst til at være barn igen? Det er slet ikke så svært, som du måske lige tænker. Det gælder bare om at samle de ting, du elskede at lave som lille og så faktisk bare gøre det igen. Klik videre, og tjek de her sjove sommerminder ud, som du helt sikkert ikke får noget problem med at genskabe.

1 Glidebane

Okay, det her var da bare noget af det sjoveste og ikke noget, der lige skete hver dag. Kan du huske glidebanen? Det var et kæmpestort, langt stykke plastik, hvor der lå sæbespåner og vand på. Og så gjaldt det ellers om at stille sig i kø, så man kunne få lov til at glide af sted – helst lidt ned ad en bakke. Hold nu op, hvor var det sjovt! Det kan umuligt være særlig svært at genskabe. Jeg synes også, at jeg har set det på Roskilde Festival et par gange, men det er måske liiiige farligt nok…

 

2 Vandkamp

Oh yeah, kampen er ON! Hvem husker ikke vandpistolerne, vandslangen, vandballonerne? Alle tre ting findes stadig, så hvorfor ikke danne to hold med veninder og venner og starte en kamp. På med badetøjet eller shorts og t-shirt, fyld ballonerne, og gør klar til kamp. Det bliver da den sjoveste dag længe!

 

3 Hjem-IS bilen

Det er da nostalgi, der vil noget, hvad? Lyden af Hjem-IS bilen i dag bringer virkelig minder frem. Og hvor længe siden er det lige, at du har købt noget derfra? Kom i sving. Jeg tænker umiddelbart Familiepakken eller hvad med de der små mælkeis, man kunne få i chokolade, vanilje eller jordbær.

Se bare her! Eeeeej, skynd dig at løbe efter Hjem-IS bilen, lige så snart du hører den.

 

4 Sprinkleranlæg

Yeeeeees! Så skal græsset vandes. Bedste tid på dagen, for det betød, at du også skulle vandes. Det var så sjovt at løbe igennem vandstrålerne med tanken om, at man skulle undgå at blive ramt, men at man alligevel godt ville rammes. Det skal genskabes. Frem med sprinkleranlægget, tænd, og løøøøøøøøb.

 

5 Regnvejrsbad

Kan du huske, når det styrtede ned om sommeren? Det var stadig varmt udenfor, men regnen silede og silede. Hurtigst muligt skulle badetøjet på, og så skulle der bades i regnvejr. Man vidste jo aldrig, hvor længe bygen varede, så det var bare med at komme af sted. Det skal da helt klart prøves igen. De dejlige, varme regndråber mod ansigtet – aaaaarh.

 

6 Telt i haven

Uuuuuh, det var så hyggeligt og uhyggeligt på samme tid. Og det føltes nærmest som om, man fik lov at komme på en lille ferie. Derfor er der ikke andet for end at hive fat i din bedste veninde, finde lækker mad og guf frem, gode brætspil og så selvfølgelig teltet. Nu skal I nemlig have verdens hyggeligste aften ude i teltet i haven.

 

7 Sandslot

Der var ret mange ting at lave på stranden som barn, men en af favoritterne (foruden at bade) var da helt klart at bygge sandslotte. En spand og en skovl og så var man klar. Det var nok ikke de vildeste slotte, der blev bygget, med mindre du fik lidt hjælp af mor eller far. Men overvej så, hvor vilde slotte du kan bygge i dag? Woooow. Nu har du jo total styr på det og kan lave de flotteste, bredeste, højeste sandslotte ever! Du må i Fætter BR efter en spand…