8 piger afslører de SKØRESTE ting, de har gjort, da de var fulde

Kender du de der fester, hvor du og veninder var fulde inden midnat? Det gør vi også. Tjek disse 10 skøre fuldemandshistorier.

author
Anja Bruneskjold

Der er stensikkert nogle ting, du aldrig fortryder, at du har gjort. Men du har da helt sikkert også gjort ting, du virkelig ikke kan holde ud at tænke på, er sket. Lidt ligesom de her piger … 10 piger fortæller nemlig om nogle af de skøreste ting, de har gjort, da de var fulde.

Læs også: 6 piger afslører, hvad de VIRKELIG fortryder, at de har sagt til en veninde

1 Blackout og tandpasta

“Jeg fik engang blackout, fordi jeg havde drukket for mange shots. I min brandert formåede jeg at gå tur med en plante i hele nabolaget – og bagefter forsøgte jeg at komme tandpasta i hovedet på de gæster, jeg havde sovende. Næste morgen vågnede jeg op på gulvet med en tube tandpasta i hånden.”

2 Nøgenløb og spredte ben

“Nogle venner og jeg var fulde til en fest. En af pigerne fra festen og jeg besluttede os for, at det kunne være SÅ sjovt at lave et nøgenløb. Så det gjorde vi. Vi løb udenfor, og da vi kom tilbage til huset, faldt jeg. Jeg landede på røven med spredte ben foran ALLE, der var med til festen.”

3 Kys på lygtepæl

“Jeg drikker faktisk ikke mere. Men da jeg var lidt yngre, stod jeg engang og kyssede med en lygtepæl. Jeg var virkelig fuld.”

Læs også: Bucket list: 22 ting, du og din veninde bare SKAL have prøvet på en bytur

4 Hev dynen af venindes kæreste

“I min studenteruge var jeg i sommerhus sammen med hele min klasse. Min venindes kæreste var på besøg, og de havde hygget sig inde på et af værelserne i huset. Min veninde kom ud fra værelset og havde tøj på. Jeg vidste altså ikke, at hendes kæreste lå nøgen under dynen inde på værelset. Jeg frøs, og i min brandert ville jeg låne hans dyne. Jeg hev den af ham, og der var pludselig frit udsyn til kronjuvelerne. Han blev vildt sur og skred i vrede. Jeg var godt nok flov.”

5 Faldt i søvn på togstation

“Jeg var i byen med nogle venner, og vi blev fulde reeet hurtigt. Jeg hoppede på toget hjem klokken fem om morgenen og havde det SÅ dårligt. Jeg blev nødt til at stå af før tid, fordi jeg skulle kaste op. Det gjorde jeg så – lige i det øjeblik, hvor jeg kom ud af toget. Jeg faldt bagefter i søvn på trappen på stationen og vågnede først et par timer efter. En masse mennesker stod og gloede på mig og tilbød mig vand.”

6 Skrev til bolleven

“Når jeg er fuld, har jeg det med at skrive til folk, jeg ikke længere har kontakt til. Ofte skriver jeg til ekskærester og gamle bollevenner. Jeg gjorde det så sent som i sidste weekend. Jeg kan virkelig ikke huske særlig meget af aftenen, men den efterfølgende morgen kunne jeg se, at jeg havde skrevet en laaaang besked til en gammel bolleven. Jeg havde skrevet alt muligt med, at jeg hadede ham … Heldigvis havde jeg været så fuld, at jeg ikke havde kunne ramme sendknappen.”

Læs også: 7 ting, du aldrig bør gøre med din bolleven

7 Overnattede hos fremmed

“Jeg drak mig engang VIRKELIG fuld til Grøn Koncert, og en kammerat og jeg havde aftalt at tage i Jomfru Ane Gade bagefter. Min kammerat blev dog træt og tog hjem. Men jeg blev bare alene tilbage i Jomfru Ane Gade. Jeg sad i en bar og ventede på, der skulle ske noget. Det resulterede i, at jeg overnattede hos en fremmed. Vi havde ikke sex … Men det var alligevel ret vovet.”

8  Brækkede foden efter en halv flaske tequila

Vi var en flok venner, der skulle mødes og drikke inden Grøn Koncert. Alle var fulde – men mest mig. Jeg udfordrer nemlig altid fyrene i at bunde hurtigst. Helst en vodkablanding. Og jeg mener altid, at jeg kan vinde. Jeg ender selvfølgelig altid med at blive fuldest – også denne dag.
Inden vi tog af sted til koncert, ville jeg på toilettet. Det skulle jeg ALDRIG have gjort. Jeg havde delt en flaske tequila med en ven og var så fuld, at jeg styrtede ned ad den trappe, der ellers førte op til toilettet. Jeg faldt ned og brækkede foden. Men det fandt jeg først ud af dagen efter. Først var jeg en tur til Grøn Koncert, selvom jeg knap kunne gå og måtte humpe rundt hele dagen.”

Læs også: Alle har en tequilahistorie: Her kan du læse 8 sjove af slagsen