8 piger deler de sjoveste oplevelser, de har haft med andre piger på toilettet i byen

Piger mødes ofte, når de er fulde på toilettet - og her findes gode historier

author
Emilia Jacobsen

Okay, nu bliver det sjovt, og jeg vil vædde med, at du kan relatere til mange af de her oplevelser. Come on, vi kender det jo allesammen – du har fået godt med shots, tyllet drinks ned, og så sker det uundgåelige, du skal tisse. Og hvem venter ude på toilettet? Din nye bedste veninde! Skal vi ikke aftale noget? Lad os være lige så søde mod fremmede til daglig, som vi er, når vi er fulde på toilettet.

Læs også: 8 vilde ting, piger har fået af deres sugar daddies

Klik videre, og se, om du kan genkende nogle af historierne fra dine egne byture, hvor I har været fulde på toilettet.

[banner]

1 Tamponkrise

“Jeg var på toilettet og havde brug for en tampon, og derfor kiggede alle pigerne deres tasker igennem. Ingen havde nogen. Jeg var så fuld og udbrød: ‘OMG, hvad skal jeg gøre!!??’. En fuld pige åbner døren ud til dansegulvet og råber: ‘Vi har brug for en fucking tampon herinde!’. Der var SÅ mange piger, der kiggede efter en i deres taske, og jeg fik tilbudt omkring fem tamponer inden for to minutter. Og de insisterede alle sammen på, at jeg beholdte dem for en sikkerheds skyld. Jeg elsker at være pige!”

2 Glem det aldrig

“Jeg var i byen på en af mine første aftener i Europa, og jeg chillede på toilettet, mens jeg ventede på, at min veninde blev færdig med at vaske hænder. Jeg snakkede med hende, og min accent var så anderledes, at jeg straks fik alles opmærksomhed. Jeg hørte en sige stille: ‘Udlænding’, og så kom en random fuld, britisk pige hen til mig, tog fat i mit ansigt og hviskede: ‘Du er den klareste stjerne af dem alle.’. Hun gav mig et kys på panden og råbte så: ‘Glem det aldrig!’. 

3 Gode tider

“Jeg kastede for vildt op i vasken, mens en fuld pige aede mig på ryggen, holdt mit hår og skyllede brækket ud i afløbet. Samtidig sagde hun: ‘Se, det er som, det aldrig er sket.’. Hun kaldte mig også smuk. Det var gode tider.”

4 Fierce

“En pige spurgte mig, om hun måtte komme med ind i toiletbåsen, så vi kunne blive ved med at snakke sammen, mens vi skiftedes til at tisse. Det var et kort, men fierce venskab.”

5 Bedste veninder

“Jeg gik på toilettet til min venindes fest, og en anden pige, som jeg ikke kendte, kom ind. Så begyndte vi at lægge makeup på hinanden og fortælle hinanden, hvor smukke, vi synes, hinanden var. Vi fortalte også en masse hemmeligheder til hinanden. Bagefter sad vi på gulvet i næsten en time og grinede bare sammen af en masse dumme ting. Jeg så hende på uni et par dage efter, og vi ignorerede bare hinanden på en helt akavet måde, for vi kendte ikke hinandens navne og havde jo bare været bedste veninder i et par timer i lørdags.”

6 Kære Gud

“Jeg var fuld og brækkede mig, mens jeg bad en lille bøn. Min lige så fulde veninde lå ved siden af mig og havde på en eller anden måde mistet sin top. Hun sagde til mig: ‘Ssshhh, Gud må ikke se os på den her måde!’.”

7 Kærlighedserklæring

“Jeg havde sendt en fuldebesked til min ven, hvor der stod, at jeg var forelsket i ham. Jeg gik i panik og tudede ude på toilettet, og de her meget fulde piger spurgte mig, hvad der var galt. Jeg fortalte dem, at jeg var bange for, jeg havde ødelagt alt mellem mig og min ven, og de trøstede mig og fortalte, at jeg var smuk, og hvis han ikke ville have mig, var han en idiot. Og da han så skrev tilbage, at han havde også havde følelser for mig, jublede de med mig. De fulgte mig hen til min ven og sikrede, at alt var godt, før de gik igen. De var skønne.”

8 Svedig røv

“Jeg var på bar med nogle venner på en ret varm dag. Da jeg på et tidspunkt gik ud på toilettet, ser jeg en pige og hendes venner, der er ved at gå helt i panik. Hun har åbenbart lige tisset og kan nu ikke få sine hvide, stramme bukser op igen, fordi hun sveder så meget. Hendes veninde og jeg kæmpede med at trække bukserne op, mens vi proppede hendes svedige røv ned i bukserne igen. Efter ti minutter fik vi hendes nummi ned i bukserne. Pyha.”

Kilde: Hufftington Post