8 snacks fra barndommen, der stadig er guld værd i dag

Foto/ Shutterstock

author
Emilia Jacobsen

Nogle gange er det bare skønt at være nostalgisk og tænke tilbage på alle de gode ting ved barndommen. Og så falder tankerne selvfølgelig også på maden – eller de snacks, man spiste dengang. For der er faktisk en del af dem, der er mindst lige så lækre i dag. Mhmm, slik fra barndommen er bare det bedste. Er du enig?

1 Mælkesnitte

MUMS! Mælkesnitten må simpelthen være den bedste snack ever. Den holder hundrede, og det vil den nok altid gøre. Har du prøvet at lave vores cheesecake, som både indeholder og smager af Mælkesnitte? Den er SÅ god.

2 Ostehaps

Ja tak. Altså ost i alle afskygninger er jo lækkert, når man altså kan lide ost. Men ostehapsen bringer bare gode minder frem. Tænk engang, at der er lavet en decideret hapser, der tillader, at du bare må spise osten rent. Godt nok har de lavet indpakningen om. Kan du huske, dengang den var rundt og skulle trykkes ud?

3 Mini Muh

DET er da bare chokolade med smagen af barndom – virkelig et af de bedste minder om slik fra barndommen. Perfekt størrelse til lige at holde et lille barn hen i en halv times tid i supermarkedet. I dag kan en enkelt vist ikke gøre det …

4 Knoppers

Hvor misundelig var du ikke lige på dem, der ofte havde knoppers med i madpakken? Det var altså bare en delikatesse, man skulle være heldig at få lov til at få. Godt de findes i flerpak i dag.

5 Hubba Bubba tyggegummi

Yeeees, så er der dømt boblekonkurrence. Hvem kan lave den største boble, før den går i stykker? Hubba Bubba var bare det bedste tyggegummi til at lave bobler med – og er det stadig.

6 Pop Rocks

Det der slik, der popper på tungen! Det er så sjovt, hvis du prøver det i dag. Man skulle tro, det kun gjaldt som barn, men næh nej – livets små glæder åbenbart. Du skulle prøve vores opskrift på shots lavet med slikket!

7 Zapp is

Den is var så populær i barndommen, at den kom tilbage på markedet for nogle år siden. Det siger da ikke så lidt, hva’? Haps, haps, haps, nu skal vi ha Zapp – det rimer da næsten…

8 Magic Stars

Juhuuuu, de lækreste små chokoladestjerner. Heldigvis er flere supermarkeder begyndt at have dem på tilbud nogle gange igen. Ellers kan de fås i diverse bland selv-slikbutikker. Årh, de er altså bare gode.

Snacks og slik fra barndommen er og bliver bare det bedste!