8 upassende ting, du kan give din far til fars dag

author
Mathilde Brandborg

Er du klar til fars dag? Den er nemlig lige rundt om hjørnet. Vi er som regel rigtig gode til at huske mors dag, men hvad med far? Han fortjener sgu da også en fantastisk dag. Til fars dag kan du i øvrigt give din far det, han altid har ønsket sig.

Klunkecreme

Selvfølgelig er det vigtigt at pleje kroppen. Det gælder altså også mænd! Efterhånden kan du få et utal af tissekoneprodukter, men hvad med mændene!? Hvis du er ekstra betænksom og tilpas upassende, så kan du vælge at forsyne din far med denne enestående klunkecreme ved navn ‘Fresh Balls’.

fresh balls

Kan købes hos Sinful

Horribel hårpragt

Er din far en af de der mænd, der bare aldrig rigtig fik noget hår på brystet? Det kan være, at det er på tide at give ham et selvtillidsboost med denne brysthårstoupé. Tro mig, han vil blive lige så lykkelig som modellen på billedet.

chest hair toupee

Mr. Macho Hairy Chest kan købes på ebay.com

Pruttepyjamas

Alle ved, at fædre prutter. Og farprutter er ikke bare højlydte, de hænger også på væggene i flere dage. Heldigvis har Shreddies opdaget et gigantisk hul i markedet, hvor et kæmpe segment har været overset i flere årtusinder. De har taget kampen op mod alle de gasudslippende farnumser og lavet en række produkter, der filtrerer lugten fra prutterne fra. Det må da være noget af et hit (for hele familien) til fars dag! Psst! Hvis du føler dig røvfristet (haha) af denne pyjamas, så findes den altså også til piger.

pruttepyjamas

Køb en pruttepyjamas til din papa på myshreddies.com

Farlugt

Har din far mistet lidt af sin maskulinitet i årenes løb? Måske har du spottet ham, imens han med bange øjne gav din mor en pedicure. Nogle mænd bliver simpelthen bange for deres koner, som årene går. Det går jo ikke! Heldigvis kan du give din far hans mandighed tilbage med denne skønne duft af whiskey og tobak.

whiskey and tobacco

Køb denne autentiske farlugt på thelibaryoffragrance.eu

Ny ‘pap’mor

Er farmand lige blevet single? Så kan det være, at han mangler lidt kærlighed. Her kan Anna måske være behjælpelig? Hun har i hvert fald altid JA-hatten på. Hvis du ikke helt er med på ideen om, at Anna skal være en del af familien, så kan du alternativt fortælle din far om Tinder. Det er måske lidt mindre upassende.

anna

Anna kan købes på sinful.dk

Farmors fristelser

Dette vil blive et sandt barndomsminde for din far. Han vil blive bragt helt tilbage til dengang, han blev ammet af din farmor. Hvad kunne dog være mere fornøjeligt for ham?

boob can top

Køb denne skønne pat på amazon.com

Parterapi

Er der knas i dine forældres forhold? Det kan være, det hele bliver bedre med lidt parterapi. Bada Bing Copenhagen har ikke blot et enestående logo, de har også en VIP-pakke, der gælder for par, og som har navnet ‘Couples Therapy’. Der er helt sikkert ikke noget mere helbredende for et forhold end en fælles stripoplevelse.

parterapi

Køb en omgang parterapi hos Bada Bing Copenhagen

Praktisk påklædning

Mænd sørger bare ALDRIG for at have regntøj. Din far har helt sikkert heller ikke noget. Han synes nok også, at sådan noget regntøj er skidehamrende grimt, men bare rolig. Orion har regnet den ud. De sælger nemlig en moderigtig satan af en ‘regnskjorte’.

skjorte

Køb drømmeskjorten til din far på Orions hjemmeside

Hvis du tænker, at de her gaver er lige lovlig upassende, så kan det være, at du i stedet skal finde inspiration her.