Dette boyband skal du lytte til ifølge dit stjernetegn

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Backstreet Boys, One Direction, 5 Seconds of Summer … Listen er lang, når det kommer til boybands. Har du et yndlingsboyband? Hvis du har, passer det forhåbentligt til dit stjernetegn. Hvis du ikke har, kan du her få inspiration til, hvilket boyband du skal lytte til ifølge dit stjernetegn.

Læs også: Denne kærestetype er du ifølge dit stjernetegn

. Krebs

Fødselsdag: 21. juni – 22. juli

Du eeelsker kærlighed og alt, der bare lugter en smule af romantik. Det gør dig til et meget empatisk og elskeligt menneske – men du kan også blive liiidt for føle-føle-agtig. Når du bliver det, skal du bare sætte noget Backstreet Boys på og komme ud med ALLE følelserne.

. Løve

Fødselsdag: 23. juli – 22. august

Du elsker at være i centrum og er tit the life of the party. Du er varmblodig og entusiastisk, og der skal bare SKE noget. Derfor skal du af med noget af al den energi – og det kommer du bedst, hvis du tager en ordentlig danse-/skråletur med Justin & Co. i gode, gamle *NSYNC.

. Jomfru

Fødselsdag: 23. august – 22. september

Du kan godt være lidt pussenusset, som du sidder der og overtænker ALT, der foregår omkring dig. Du er et lidt genert menneske af natur, og så ELSKER du at analysere ting. Derfor skal du selvfølgelig lytte til K-pop-drengene i BTS – så kan du analysere deres lyriske univers, hæhæ.

. Vægt

Fødselsdag: 23. september – 22. oktober

Hvis du var et dyr, ville du være en golden retriever. Du er nemlig indbegrebet af at være sorgløs, glad og charmerende. Fyrene flokkes sikkert om dig – og det er da klart, “when you’re looking like that”, som Westlife synger.

. Skorpion

Fødselsdag: 23. oktober – 21. november

Du har en ret intens personlighed, der tit har brug for at fordybe sig i kreative ting. Ellers kan du ikke rigtigt finde mening i livet – på et eksistentialistisk plan, selvfølgelig. Derfor er du også enormt passioneret, når du lytter til musik. Måske er du kæmpefan af Tokio Hotel? Om de er et decideret boyband kan diskuteres – men deres rockede lyd passer perfekt til dit stjernetegn.

. Skytte

Fødselsdag: 22. november – 21. december

Du værdsætter din frihed højere end noget andet og elsker at møde nye mennesker. I din higen efter det gode (og lidt smarte) liv, kan du nogle gange virke lidt overfladisk. Når det sker, skal du bare høre One Direction. For som Zayn, Harry, Niall, Louis og Liam siger: “Being the way that you are is enough”.

. Stenbuk

Fødselsdag: 22. december – 19. januar

Du er indbegrebet af at være hård udenpå, men blød indeni. For du kan faktisk virke ret reserveret. Men i virkeligheden er du bare en rigtig tudemarie – på den gode måde. Derfor skal du selvfølgelig høre noget Take That og bare give los for alle de følelser, du går og prøver at skjule.

. Vandmand

Fødselsdag: 20. januar – 18. februar

Du er et af de venligste mennesker i verden. Og så er du superærlig og loyal. Hvis du har søskende, kan de ALTID regne med dig. Derfor skal du selvfølgelig lytte til de skønne brødre i Jonas Brothers.

. Fisk

Fødselsdag: 19. februar – 20. marts

Du er et følsomt menneske, der ELSKER at mærke efter og give los for alle dine emotionelle eskapader. Derfor skal du selvfølgelig lytte til alle de gode, gamle tårepersere fra Boyzone. Så kan du rigtigt få tudet igennem – det kan du nemlig godt lide.

. Vædder

Fødselsdag: 21. marts – 19. april

Du er energisk og modig i alle aspekter af livet, og der skal gerne være godt gang i den. Ellers kommer du hurtigt til at kede dig. Derfor skal der også være hurtige rytmer og knald på, når du hører musik. Og her passer de rockede 5 Seconds of Summer perfekt ind.

. Tyr

Fødselsdag: 20. april – 20. maj

Du er et loyalt og hjertevarmt menneske, der altid sætter sine kære først. Du er familiemenneske med stort “F” – derfor skal du selvfølgelig lytte til de nuttede brødre fra Hanson. For de er altså et boyband, der bare passer perfekt til dit stjernetegn.

. Tvilling

Fødselsdag: 21. maj – 20. juni

Du er evigt ung af sind og ret intellektuel i din tilgang til livet. Men du kan også være lidt usikker. Derfor skal du høre Blues “All Rise”, hvor de skønne, britiske fyre ikke lader sig løbe om hjørner med. Det skal du nemlig heller ikke – I rest my case!

Læs også: Hvilken venindetype er du ifølge dit stjernetegn?