Bucket list: 30 ting, du og din veninde skal lave SAMMEN i løbet af året

En bucket list, du bør lave sammen med veninden

author
Emilia Jacobsen

Veninder er uundværlige og bare noget af det bedste, der findes. Men det er faktisk ikke altid lige let at finde ud af, hvad man skal lave sammen med veninden. Kender du det? Da jeg var yngre, kan jeg huske, at vi fandt på noget ret smart, hvis vi ikke vidste, hvad vi skulle lave. Vi skrev en masse sedler hver og lagde dem i en bunke. Så trak vi først én seddel og skulle så lave det, der stod på sedlen. Når vi var færdige med det, trak vi en ny, og sådan fortsatte vi.

Her får du i stedet en bucket list over, hvad du skal lave sammen med veninden i løbet af året. Så kan I hakke af, efterhånden som I gennemfører punkterne. Nogle af tingene er meget små, andre er større. Men fælles for dem alle er, at de er perfekte at lave sammen med veninden.

Læs også: 9 små ting, der adskiller en BEDSTE veninde fra en veninde

Hvad skal du lave sammen med veninden? Sæt hak ved de ting, I gennemfører i løbet af året

1 Bland selv-slik

Jaaaa tak! Et år uden bland selv-slik er vist ikke muligt for jer to. Og ja, sæt endelig flere hak ved dette punkt.

2 Træne

I SKAL da også prøve at træne sammen. Måske har I prøvet det før? Måske er det jeres første gang? Det skal nok blive sjovt!

3 Cafétur

Pppfffff, selvfølgelig skal I på café sammen.

4 Rejse

Har I prøvet at rejse sammen? Ellers er det på tide, for det er virkelig noget af det allerbedste, du kan lave sammen med veninden. I kan enten planlægge en lang ferie til syden sammen. Eller også kan I bare smutte en weekend til Sverige og rigtig hygge jer der.

Læs også: 6 ting, du ved om din veninde, hvis I har rejst sammen

5 Hemmelig date

I skal planlægge en hemmelig date for hinanden! Ja, altså daten skal være MED hinanden, ikke? Tag en dag ud af kalenderen, hvor DU forbereder en hyggelig date, der er lige i din venindes ånd, og hold hemmeligt for hende, hvad I skal. Din veninde skal så gøre det samme en anden dag i løbet af året.

6 Girl’s night out

Et år uden en ægte venindebytur går jo ikke. I bestemmer helt selv, om det skal være en bytur, hvor I med garanti får ondt i håret dagen efter, om det skal være et par cocktails på en fancy cocktailbar, eller om I bare skal danse natten lang helt ædru.

Læs også: 7 challenges, du og din veninde kan lave, når I er i byen

7 Filmmaraton

Find en filmserie som “Twilight”, “Harry Potter” eller “The Hunger Games”, I er vilde med, og som I virkelig bare bør se i træk sammen en dag. Så ved du da, hvad du skal lave sammen med veninden en heeeeel dag.

8 Shoppe

… Og det bliver nok ikke kun til en enkelt gang i løbet af året.

9 Venindetøj/smykke/tatoo

I år skal I anskaffe jer noget, der er bevis på jeres venskab. Er det ikke nu, I skal til at få den venindetatovering? Ellers kan I også finde et cute smykke og købe det til jer begge.

10 Pyjamasparty

Om det var noget, man holdt, da man var lille? Jovist, men det behøver da ikke holde jer tilbage fra at holde det nu. Tværtimod. Det er såååå hyggeligt at tumle rundt i nattøj og bare hygge om og med hinanden. Læg nogle ansigtsmasker, ordn negle, spis snasket takeaway, og se en god film.

11 Yndlingsfilm

I har garanteret begge to hver jeres yndlingsfilm, og dem skal I præsentere for hinanden i løbet af året. Så hvis du en dag ikke ved, hvad du skal lave sammen med veninden, så bed hende om at sætte sin yndlingsfilm på. Og vis hende så din en anden dag.

12 Spilleaften – old school style

Er du og din veninde mon typerne, der spiller brætspil? Ellers bliver I det nu, for det skal I nemlig bruge en hel aften på. Hvis I VIRKELIG elsker det, kan I også bruge en hel dag på det!

13 Spilleaften – the modern way

Endnu en spilleaften? Oh yes, men den her version er lidt mere moderne. Bare en lille smule i hvert fald. Det er selvfølgelig digital spilleaften. Altså, få for eksempel fat i en PlayStation, eller find nogle sjove spil på telefonen, I kan spille hele aftenen.

14 Strandtur

Et godt tip: Vælg en dag med sol og varme.

15 Bogklub

Lyder det som noget for bedsteforældre? Det er det langt fra. I vælger sammen en bog, I begge to skal læse samtidig. Og så finder I en dag, hvor I skal snakke om bogen. I kan også dele det op i kapitler, så I tager snakken i dele. Og forbered jer også gerne til snakken. Vælg nogle emner hver især, I synes, kunne være fede at snakke om.

Psst! Hvis I ikke rigtig er læseheste, er der to alternativer. Lyt til bogen som lydbog i stedet. Eller vælg en anderledes bog som “Fifty Shades of Grey” – det kan der da kun komme noget sjovt ud af at snakke om.

Læs også: 5 erotiske bøger, der gør dig helt vild i varmen

16 Gyseraften

Ja, I skal holde gyseraften, selv hvis den ene ikke er så meget til gysere. Det bliver sjooooovt …

17 Picnic

Det er måske noget af det hyggeligste, I kan foretage jer om sommeren, så den skal da bare hakkes af. Snup et tæppe, noget underholdning, og pak en kurv med lækkerier, og kør så af sted til den nærmeste park eller skov.

18 Grineflip

Det er ikke ligefrem noget, I skal planlægge, men mon ikke I kan hakke et grineflip af i løbet af året?

19 Årsdag

Ved du og din veninde, hvornår jeres årsdag er? Altså for hvornår I blev veninder? Ellers er det med at finde ud af det og regne tilbage, for i år skal den fejres!

20 Tøsefilmaften

Yeeees! Findes der noget bedre? Nej, vel? Bliv inspireret til, hvad I skal se lige her.

21 Timelang telefonsamtale

Vi snakker generelt for lidt i telefon, gør vi ikke? Alt klares over en SMS, Messenger eller Snapchat. Men i år skal I altså have i hvert fald én lang telefonsamtale med hinanden.

22 Vandkamp

Juhuuu, tilbage til barndommen. Det er pissegrineren at lave vandkamp, og derfor er det da noget, I skal hakke af i løbet af året.

23 Familiehygge

Det er bare det bedste at hygge med familien, og føles det ikke nærmest, som om du og din veninde kunne være i familie med hinanden, så tætte som I er? I skal i hvert fald hygge med hinandens familier på et eller andet tidspunkt i år.

24 Telefonbaggrund

På et eller andet tidspunkt i løbet af året skal I have et billede af hinanden eller jer sammen som baggrund på jeres telefoner.

25 Koncert

Har I nogensinde været til koncert sammen? Ellers skal I prøve det. Det er SÅ hyggeligt, og I skal nok få en fest. Få et overblik over de mange koncerter, der bliver holdt i årets løb lige her.

26 Pinlig oplevelse

Ja, på et eller andet tidspunkt i løbet af året skal I nok opleve noget pinligt sammen, tror du ikke?

27 Biografen

Når du ikke ved, hvad du skal lave sammen med veninden, så er det bare om at smutte en tur i biffen. Der er altid en eller anden fed film, der går, så måske I faktisk kommer til at sætte flere hak her.

28 Galentine’s Day

Og det er? Det er da dagen, der er dedikeret til at fejre dit venskab med din veninde! Læs meget mere om dagen her, og kom bare i sving med at fejre den sammen.

Læs også: Den perfekte valentinsdag med din veninde

29 Sladre

Ja, vi skal være søde ved hinanden og IKKE bagtale – men det er jo ikke helt det samme som at sladre, vel? Faktisk viser en undersøgelse, at det er ret sundt for dig at sladre, så det må I altså lige sørge for at gøre i årets løb.

30 Årets sang

I har helt sikkert nogle sange eller en kunstner, der bare SKRIGER på jeres venindeforhold. Og I husker garanteret tilbage på en bestemt episode, hver gang jeres sang bliver spillet. Det her år skal da også have en sang. Årets sang skal I nok finde helt automatisk, og så kan I hakke punktet her af.