Snehvide

Hverdag

Den her Snehvide-fanteori vil fucke med din barndom

Freya Bjørnlund

Af Freya Bjørnlund Skrevet den september 14, 2018

Snehvide er et af verdens mest elskede eventyr og den første historie, som Disney har fortalt på tegnefilm. Det er også en af Disneys mest ufarlige film. Der er syngende fugle, dådyr og dværge, en flot prins og en happy ending.

Men der er opstået en fanteori på nettet, som vil traumatisere dit indre barn.

Ifølge Digital Spy er teorien opstået i kommentarsektionen af en artikel fra Buzzfeed. 

Er du klar?

“Prinsen” på den hvide hest?

Den onde dronning narrer Snehvide til at tage en bid af et forgiftet æble. Snehvide falder om og ligger tilsynelande i koma i en glaskiste. Indtil hendes prins charming vækker hende med et kærlighedskys.

Men hvad nu, hvis hun faktisk virkelig ER død?

Hvad nu, hvis alt efter æblet foregår i efterlivet, og prinsen er en sexy version af Døden med Leen, som fører hende til himmels? “Dødens kys” er en tilbagevendende metafor i litteraturen, som markerer overgangen fra liv til død.

Måske er det ikke så underligt, hvis man husker, hvordan prinsen og Snehvide rider mod en farvestrålende himmel og mod et lysende slot, der synes at hvile i skyerne.

Det første møde

Men Facebookbrugeren og Snehvide-entusiasten Matt Morgan har endnu flere argumenter i kommentarsporet.

Han ser nemlig tegn på dødsteorien allerede tidligt i filmen.

Læs også: 8 steder fra Disney-film, du SKAL opleve i virkeligheden

I begyndelsen af filmen nynner Snehvide en sang, mens hun gør rent og stirrer drømmende ned i en brønd. Prinsen hører hendes sang, går efter lyden og møder så Snehvide.

“Hun får sit første glimt af prinsen, da hun får sit første glimt af døden – da hun næsten falder ned i brønden og dør.”

Du har hermed eksploderet vores hjerner, Matt. Og også knust dem en lille smule. Heldigvis kan vi trøste os selv med den ene live action-genindspilning af Disneys tegnefilmklassikere efter den anden i de kommende år.

Læs også: 8 Disney tatoveringer, du bare MÅ overveje at få