Så gammel er du, når du begynder at minde om din mor

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Har du et godt forhold til din mor? Det håber vi selvfølgelig. Men det er faktisk meget mere normalt, end du tror, at man har et dårligt forhold til sine forældre. Hvis du ikke har det fedeste forhold til dine forældre, vil du sikkert helst ikke minde for meget om din mor. Men en undersøgelse viser faktisk, at du KOMMER til at minde om din mor. Og du begynder at minde om hende, når du når en helt bestemt alder. Det skriver Daily Mail.

Læs også: DET siger dit forhold til din far om dit parforhold

Hvad gør, at du minder om din mor?

Dr. Julian De Silva fra England undersøgte 2000 kvinder i forbindelse med et studie. De adspurgte kvinder var generelt enige om, at de begyndte at minde om deres mødre, når de begyndte at ligne dem – altså i udseende. Men det handlede faktisk også en del om, hvornår kvinderne SELV blev mødre. Her begyndte de nemlig – ifølge dem selv – at minde mere og mere om deres mødre.

To andre ting, der spillede ind, var hobbyer og fjernsynsvaner. Jep, fjernsyn. Elsker din mor at se Barnaby? Så begynder du måske OGSÅ at se britiske krimier, når du begynder at minde om din mor. Det viste sig nemlig, at kvinderne i undersøgelsen kunne nikke genkendende til at minde om deres mor, når de begyndte at have samme hobbyer og se de samme ting i fjernsynet, som deres mødre.

Og den magiske alder er …

Når du begynder at minde om din mor, er du højst sandsynligt 33 år gammel. Det konkluderer undersøgelsen i hvert fald. Og fyrene? De begynder at minde om deres fædre, når de fylder 34 år. Og ifølge studiet er deres tegn på, at de minder om deres fædre, at de mister håret, tager på i vægt, går mere op i at slukke lyset, når de forlader et rum, og hører P4 i stedet for P3.

Kan du genkende dig selv – og måske din kæreste – i denne undersøgelse?

Læs også: 8 søde tatoveringer, du kan få med din mor