Denne Harry Potter-karakter er du ifølge dit stjernetegn

Foto/ Warner Bros./AP/Ritzau Scanpix

author
Liv Raahauge Frederiksen

Hvis du virkelig ELSKER ‘Harry Potter’, så har filmene uden tvivl spillet en kæmpe rolle i din barndom. Og mon ikke du har overvejet, hvilken karakter du ligner mest. Good news! Vi har fundet ud af, hvilken ‘Harry Potter’-karakter du er ifølge dit stjernetegn.

Læs også: Denne veninde passer du bedst sammen med ifølge dit stjernetegn

Vægt

Fødselsdag: 24. september til 23. oktober

Som person er du MEGET godtroende. Du kan simpelthen ikke gøre for det, men din fredelige og til tider letpåvirkelige side ser simpelthen det bedste i alle. Der skal være plads til alle væsner i din fredelige verden. Du er også lidt af en drømmer, og din ubeslutsomhed kan sommetider drive folk til vanvid. Alligevel elsker alle dig … Især, fordi du er så charmerende og nem at være sammen med. Dit stjernetegn giver klart svar: du er ‘Harry-Potter’-karakteren: Luna Lovegood

Skorpion

Fødselsdag: 24. oktober til 22. november

ALT, hvad du foretager dig, sker med en kæmpe passion. Du er målrettet og stærk, og folk kan til tider blive liiidt skræmt af din bestemte og kraftfulde personlighed. Men man skal ikke lade sig snyde af dit kontrollerede ydre … Dybt nede er du både emotionel og kan endda blive jaloux. Du har sikkert allerede regnet ud, at du selvfølgelig er Hermione Granger.

Skytten

Fødselsdag: 23. november til 22. december

Der er ingen, som skal fortælle dig, hvad du kan og ikke kan! Du gør lige, hvad der passer dig. Som person er du både ærlig og ligetil. Dog kan din optimisme til tider gøre dig blind. Det er ikke altid en god kombi, når du samtidig har tendens til at være skødesløs og lidt for frihedselskende. Noget, der ofte får dig ud, hvor du ikke kan bunde. Derfor er du vores allesammens yndlingsgudfar Sirius Black.

Stenbuk

Fødselsdag: 23. december til 20. januar

Din tålmodighed kender INGEN grænser. Selv de mest håbløse og irriterende personer kan du se det gode i. Du kan virke reserveret og lidt forsigtig, men det skyldes mere din stærke disciplin i alt, hvad du gør. De mennesker, som virkelig kender dig, ved, at der bag dit praktiske ydre gemmer sig en humoristisk person. Derfor er du ingen anden end Albus Dumbledore!

Læs også: Harry Potter før og nu: De ser helt anderledes ud 17 år senere

Vandmand

Fødselsdag: 21. januar til 19. februar

Du er et meget unikt menneske med et hjerte af GULD. Dine venner vil gøre alt for dig, fordi du er så venlig, ærlig og loyal. Dog kan du være vildt uforudsigelig. Og da du samtidig er meget selvstændig, kan du finde på at tage pludselige og ret vilde beslutninger. Men dine handlinger drives altid af en kærlighed til dine venner og ønsket om at gøre det bedste. Derfor er du selvfølgelig selve the chosen one: Harry Potter!

Fisk

Fødselsdag: 20. februar til 20. marts

Du er følsom, kærlig og sympatisk. Desværre kan folk komme til at overse dig, fordi du hader at være i centrum. Din idealisme kender ingen grænser, og du ville nemt kunne afvise selv den mest skræmmende troldmand Lord Voldemort. Så ingen tvivl om, at du er super seje Neville Longbottom.

Vædder

Fødselsdag: 21. marts til 20. april

Eventyrlysten, impulsstyret og vild. Du er totalt drevet af en utålmodig og daredevil-tilgang til livet. Du er ikke kun modig, men også vildt selvsikker. Derfor kaster du dig entusiastisk ud i nye udfordringer … Måske ofte uden at tænke dig om. Dit stjernetegn er ikke i tvivl om, hvilken ‘Harry Potter’-karakter du er: Nemlig Weasley tvillingerne.

Tyr

Fødselsdag: 21. april til 21. maj

Du er noget af det mest kærlige, varmhjertede og tålmodige, der findes. Der er ikke det, du ikke vil gøre for dine venner. Folk kan altid regne med dig – du er pålidelig som ingen anden. Du er beslutsom, og når du sætter du dig for noget, som for eksempel at redde din bedste vens liv, så vil du gøre ALT for, at det lykkes. Alle vil være glade for at have en Dobby som dig i deres liv.

Læs også: 15 Harry Potter-tatoveringer, der er fuldstændig magiske

Tvilling

Fødselsdag: 22. maj til 21. juni

I din verden er der ingen dumme tidspunkter at smide en joke på. Du er bare en vittig person. Din ungdommelige tilgang til alt gør, at folk ikke altid tager dig sååå seriøst. Men du er faktisk VIRKELIG intelligent. Noget, du ofte viser på din egen snedige måde. Du har tendens til at let blive nervøs – måske, hvis der er for mange edderkopper eller fare på færde. Ja! Du er da Ron Weasley.

Krebs

Fødselsdag: 22. juni til 22. juli

Din familie betyder ALT. Din kærlighed kender ingen grænser, hvilket af og til gør dig til mor for HELE din omgangskreds. Derfor kan du også blive liiidt klæbende og måske have svært ved at give slip. Der er dog ingen tvivl om, at intentionen for alle dine handlinger kommer fra et varmt og beskyttende sted – præcis lige som Molly Weasley.

Løve

Fødselsdag:: 23. juli til 21. august

Som person kan du være både generøs og kærlig. Og de mennesker, som har dig i deres liv, finder ikke en bedre ven end dig. Meeen … Ofte ser folk din lidt mere overlegne attitude. Og din entusiasme, som gør dig til et virkeligt spændende menneske, kan få dig til at fremstå liiidt bossy og nedladende. Så ifølge dit stjernetegn er du den farverige ‘Harry Potter’-karakter Glitterik Smørhår.

Jomfru

Fødselsdag:: 22. august til 23. september

Du har i den grad styr på dit shit. INGEN kan konkurrere med din perfektionisme. Din intelligens gør dig i stand til at se igennem de fleste mennesker, og derfor kan du altså ALTID gennemskue folk. Som menneske er du pålidelig og beskeden, men på grund af din egen perfektionisme kan du blive liiidt for overkristisk og hård overfor andre. Ingen tvivl om, at din ‘Harry Potter’-karakter ifølge dit stjernetegn er Professor McGonagall.

Læs også: Denne Friends-karakter er du ifølge dit stjernetegn