Derfor er piger, der går med briller klogest

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Måske har du allerede hørt, at kvinder med store numser er klogest. Og du er faktisk også klogest, hvis du er storesøster. Nu viser en undersøgelse, at du sørme også er klogere end normen, hvis du går med briller. Som stornumset, bebrillet storesøster kan jeg SLET ikke få armene ned. Min IQ må jo være through the roof.

Læs også: Her er 3 fordele ved at drikke vin hver aften

Undersøgelsen

Universitetet i Edinburgh har forsket i, hvordan vores hjerner reagerer på forskellige ting. Det skriver Hello Giggles. I forsøget indgik intet mindre end lidt over 300.000 personer med europæisk afstamning i alderen 16 til 102.

Målet var at forstå, hvordan vores gener påvirker forskellige funktioner såsom hukommelse, sprog og hvordan vi træffer beslutninger i livet. Alt sammen ting, der bliver kaldt for kognitive funktioner – altså, hvordan vi reagerer i forskellige situationer. Disse ting blev testet via en række tankeundersøgelser. Og resultatet var altså ret interessant.

Personer med briller er klogest

Forskerne kunne nemlig konkludere, at det er 28 procent mere sandsynligt, at de mere intelligente mennesker i verden bærer briller. Det er altså lidt vildt.

Og det drejede sig især om personer, der går med briller, fordi de er nærsynede. Så hvis du går med briller, fordi du er langsynet er du altså desværre ikke nødvendigvis klogere end dine veninder, der ikke går med briller.

Blev du kaldt for nørd eller brilleabe, da du var yngre? Så kan du godt ringe til dine tidligere mobbere og grine højlydt. For du er garanteret MEGET klogere end dem.

Og endnu en bonus: De personer, der scorede højt på de kognitive funktioner havde også mellem 15 og 17 procent mindre risiko for at udvikle hjertekarsygdomme som eksempelvis hjerteanfald. Ekstra WIN.

Hvis du IKKE går med briller, fordi du er nærsynet, skal du ikke være ked af det. Vi er nemlig sikre på, at du stadig er MEGAklog og dejlig – også uden briller.

Læs også: Derfor er du klog, hvis du bander