Drømmetydning: DET betyder dine drømme

Har du nogensinde prøvet at analyse dine drømme med drømmetydning?

Foto/ Shutterstock

author
Rebeca Pons

Drømmer du det samme igen og igen – og så lige igen? Ifølge folk, der studerer drømmetydning, er det ikke tilfældigt. Og dine drømme kan endda fortælle dig mere, end du tror. Find din drøm og drømmetydning herunder.

Læs også: Drømmetydning: 4 drømme, der indikerer, at dit forhold måske er dårligt

1. Din kæreste forlader dig

Ifølge denne drømmetydning, drømmer du, at din kæreste forlader dig, fordi det er det værst tænkelige, du kan forstille dig. Det er din værste frygt, og det tager du med dig i din søvn. Det er et problem, hvis du er så usikker på dit forhold, at du ender med at blive helt bange for, at han forlader dig. En ting er at ville være sammen med ham for altid, en anden ting er at være decideret bange for at miste ham.

2. Du bliver jagtet

Hvis du drømmer, at du bliver jagtet, symboliserer det, at en konfrontation, du helst vil undgå, er på vej. Du føler dig truet i dit virkelige liv, og du ved ikke, hvordan du skal tage dig af det. Hvis du tager konfrontationen, vil en stor vægt blive løftet fra dine skuldre.

3. Dine tænder falder ud

Mange drømmeeksperter mener, at tænderne er forbundet med selvtillid, og mister man sine tænder, symboliserer det derfor, at du har problemer med dit selvværd. En anden teori går på, at der er ved at falde noget ud af munden på dig, der skulle være blevet derinde, permanent – som sladder, hemmeligheder eller sårende bemærkninger. Hold munden lukket, hvis du har denne drøm.

Læs også: 5 grunde til, at du drømmer om din ekskæreste

4. Du slår ihjel

Hvis du drømmer, at du myrder et andet menneske eller et dyr, betyder det heldigvis ikke, at du vil gøre skade på andre. Drømmen symboliserer et ønske om at dræbe en del af dig selv – mere eller mindre. At ændre på din personlighed på en måde.

5. Du falder

Det kan betyde to ting, hvis du drømmer om at falde. Enten er du bange for noget, du ikke selv har kontrol over, eller også er det en følelse af fiasko. Hvis du har sådan en drøm, tyder det på, at noget er ved at gå ned ad bakke i dit liv.

6. Slanger

Slanger er et typisk drømmesymbol. De er kendt for at skifte ham. En slange kan derfor være et tegn på, at du undergår en transformation eller udvikling i dit liv. I drømme repræsenterer slanger ofte en følelse af skam, skyld, straf eller en syndig handling – en følelse vi til daglig lukker af for. Via drømmen bliver vi tvunget til at se det i øjnene.

Læs også: 4 drømme, der indikerer, at dit forhold måske er dårligt