Dit stjernetegn afslører, hvilken type kat du er

author
Mathilde Brandborg

Endelig har vi fundet frem til svaret på det spørgsmål, du har haft gennem hele dit liv. Du har måske forsøgt at drage denne konklusion ud fra forskellige teorier og analyser, men uden held. Du behøver ikke at ligge søvnløs mere, vi har nemlig svaret til dig: Dit stjernetegn afslører, hvilken katterace du er.

Vægt

Fødselsdag: 23. september – 22. oktober

scottish fold

Scottish Fold

Sikke en cutie! En Scottish Fold elsker at chille og lege rundt. Den holder også af opmærksomhed og foretrækker at være i nærheden af dens ejer eller andre kattevenner. Det er en loyal katterace, som garanteret vil knytte et stærkt bånd til sin ejer og andre, der bor i husstanden. Det er en race, der er nem at have med at gøre, og som er yderst social.

Skorpion

Fødselsdag: 23. oktober – 21. november

British Shorthair

British Shorthair

Katten, der elsker sin madskål lige så højt som sin ejer. En British Shorthair nyder at befinde sig omkring sin ejer, men vil gerne selv bestemme, hvornår den skal kæles med. Det er ikke en katterace, der nødvendigvis lægger sig i skødet på mennesker, men den nyder at være social med en passende afstand. Den er nysgerrig og vil især gerne lige tjekke gæsterne ud, hvis der skulle komme nogle forbi. Den elsker at sove, og hvis den leger, er det ofte ikke så lang tid ad gangen.

Skytte

Fødselsdag: 22. november – 21. december

American Shorthair

American Shorthair

Se lige en nydelig skabning, der ligger der. En American Shorthair er en sand ven. Den vil elske alle beboere i en husstand, og den holder af at lege. Den er på ingen måde opmærksomhedssyg – den respekterer altså, at dens ejer også har brug for tid alene. Hvis den gerne vil lege, kan den finde på at finde noget legetøj og gå hen med til sin ejer. En god ven af familien.

Stenbuk

Fødselsdag: 22. december – 19. januar

manx

Manx

Den mangler måske lidt hale, men dens store intelligens kompenserer for det. En Manx er en klog kat, der kan opdrages til at opføre sig pænt og gøre, hvad der bliver sagt. Den er en udmærket vagtkat, som gerne knurrer eller angriber, hvis den fornemmer fare. Den aflæser dog altid sin ejer, inden den går til angreb. En Manx vil rigtig gerne snakke med sin ejer og andre – og forsøger gerne at kommunikere med små miav’er. Den elsker at tage en lur i sin ejers skød, og hvis ikke det er tilgængeligt, så sover den gerne et sted, hvor den kan holde øje med ejeren.

Vandmand

Fødselsdag: 20. januar – 18. februar

exotic shorthair

Exotic Shorthair

En stille mis, der helst bevæger sig i gulvhøjde, hvor den også fungerer som en suveræn jæger. Den foretrækker at kommunikere med sine store øjne fremfor sin stemme. Hvis den endelig taler, har den en meget lille og blød stemme. En Exotic Shorthair vil meget gerne nusses og elsker sin ejer højt. Den bryder sig ikke om at være alene i længere tid.

Fisk

Fødselsdag: 19. februar – 20. marts

ragdoll

Ragdoll

En ægte hyggemis. Det er ikke for sjov, at en Ragdoll har fået navn efter en kludedukke. Denne sociale skabning elsker at hænge i armene på sin ejer. Den minder på mange måder om en hund og kommer helt sikkert hen og hilser begejstret på sin ejer, når han eller hun kommer hjem. Det er en katterace, der på trods af sit puttesyge væsen også elsker at lege. Og den skal nok gøre sin ejer opmærksom på, når det er tid til at blive nusset eller leget med.

LÆS OGSÅ: Det her er dine værste struggles som voksen i følge dit stjernetegn

Vædder

Fødselsdag: 21. marts – 19. april

abyssinier

Abyssinier

Denne elegante skabning holder både af mennesker og andre dyr. Den er nem at have med at gøre, og den er ekstrem legesyg – den leger gerne med sit legetøj i flere timer. Den kan godt lide at blive aet og spinder af glæde, hvis det sker. Abyssinieren er meget aktiv og vil gerne have plads til at udfolde sin flotte, veltrænede krop på.

Tyr

Fødselsdag: 20. april – 20. maj

devon rex

Devon Rex

Katten, der rent faktisk logrer med halen, når den bliver glad. En Devon Rex er kælen og glad for alle. Den elsker mennesker og vil gerne være med i alt, der sker. Den er også enormt nysgerrig og vil gerne holde øje med, hvad der sker rundt om sig ved at sidde og observere i stilhed. Varme er noget, der virkelig tiltaler en Devon Rex, da dens pels er meget sparsom og tynd – den er dermed lidt af en frossenpind.

Tvilling

Fødselsdag: 21. maj – 20. juni

singapura

Singapura

Et lille væsen med en stor personlighed. En Singapura er ekstremt legesyg og elsker opmærksomhed og nusseri. Den er trofast mod sin ejer og er en fantastisk sengevarmer. Den trives bedst med at være social det meste af tiden og er på trods af sin legesyge tendenser også en rigtig god ven, der gerne sætter tempoet ned, hvis den fornemmer, at det er på tide.

LÆS OGSÅ: Dit stjernetegn afslører, hvilken frisure du skal have

Krebs

Fødselsdag: 21. juni – 22. juli

Japanese Bobtail

Japanese Bobtail

Et sandt sludrechatol er, hvad en Japanese Bobtail bedst kan beskrives som. Den holder virkelig af at fortælle historier til sin ejer. Dens udadvendte personlighed gør også, at den godt kan lide at komme omkring og ikke er bange for det fremmede. Den er super legesyg og elsker især at lege med vand. Hvis den keder sig, kan den nemt finde på kreativt input til at holde sig selv underholdt.

Løve

Fødselsdag: 23. juli – 22. august 

maine coon

Maine Coon

Er det en løve eller en kat? Maine Coon katten er verdens største katterace. Den ser majestætisk ud, og den er god, som dagen er lang. Det er en rigtig familiekat, der elsker selskab af al slags. Den er legesyg, nysgerrig og har et robust helbred. Den kan også sagtens finde på at opføre sig lidt som en hund.

Jomfru

Fødselsdag: 23. august – 22. september

Siameser

Siameser

En yderst intelligent kat, der har udseendet med sig. En Siameser vil gerne selv bestemme, hvordan dagen skal forløbe, og den skal nok fortælle sin ejer, hvis ikke den er tilfreds. Den vil meget gerne have opmærksomhed, og den trives rigtig godt med andre Siamesere. Selvom den godt kan være lidt rigeligt glad for opmærksomhed, er den en ven for livet!