Den bedste dag

Hverdag

Hvis du gør dette i aften, vil du få den bedste dag i morgen

Rebeca Pons

Af Rebeca Pons Skrevet den oktober 18, 2016

Der findes utrolig mange ting her i livet, som du ikke er herre over, og tak for det. For livet ville være utrolig kedeligt, hvis du 100 procent kunne styre slagets gang. Men det ville dog alligevel være lækkert, hvis der var noget, du kunne gøre hver dag, med det resultat, at du fik den bedste dag dagen efter.

For er det ikke det, vi alle ønsker, når vi står op om morgenen? At få den bedste dag, ever! Så skal du bare gøre dette.

Vær sammen med dem du elsker

Det er selvfølgelig vigtigt, at du bruger tid på dine venner og familie. Men årsagen til dette er også, at det er rigtigt godt for dig. Der er en større chance for, at du opnår succes i livet ved hjælp fra støtten fra dine nærmeste. Det er dem, der kender dig allerbedst, og det er derfor også dem, der ved, hvad du har behov for at høre i en bestemt situation.

Du bliver også glad, når du er sammen med dem du holder af. Så dedikér dine aftener til dem du holder af, for så vil du vågne op med et smil dagen efter.

Lav en to-do-liste

For at opnå de ting, du ønsker på en dag, er det vigtigt, at du prioriterer din tid. Men vi kender alle de dage, som ligesom bare er gledet der ud af, og pludselig har vi ikke fået lavet de ting, som ellers var vores plan. Dette kan du forhindre, hvis du inden du går i seng laver en to-do-liste over de ting, du skal have ordnet dagen efter. Så sikrer du, at du kan gå i seng tilfreds dagen efter, fordi du har nået alt det planlagte.

Brug tid på en fysisk aktivitet

Det her er ikke noget nyt. Vi ved alle, at det er sundt for os, hvis vi dyrker motion. Enhver form for fysisk aktivitet er positivt, når det drejer sig om vores velbefindende. Når vi prioriterer at røre os, finjusterer vi vores krop og vores hjernekapacitet. Planlæg din træning så sent på dagen som muligt, det vil nemlig være godt for dig. Du stresser af ved at træne, så jo senere du træner, desto mere afslappet vil du stadig være, når du vågner op dagen efter.

Reflektér over dagen

Før du ligger dig til at sove, så brug noget tid på at reflektere over dagen. Hvad er du taknemmelig over? Hvad var en succes? Hvad ville du have gjort anderledes? Er der noget, du vil gøre på samme måde i morgen? Vær ærlig over for dig selv.

Men især er det vigtigt at være taknemmelig, det er nemlig et rigtig godt udgangspunkt for at få en god dag i morgen. Tænk positivt, det hjælper!

Mere om