Du ved, at du er venindegruppens tudemarie, når …

Er du venindegruppens tudemarie?

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der findes flere forskellige venindetyper, som du SIKKERT kender fra din egen venindegruppe. Der er gruppens partyqueen, gruppens mor eller, *host*, den kærestekedelige. Men hvem er du? Måske er du venindegruppens tudemarie. Hvis du er, kan du garanteret nikke genkendende til flere af disse punkter.

Læs også: 7 venindetyper, du kender fra din egen venindegruppe, når I er i byen

1 … ALLE dine veninder har set dig græde …

… Tit og ofte. MEGET ofte.

2 … ALT kan få dig til at tude

En reklame for Merci-chokolade? Tjek. Når du ser en nuttet hund på gaden? Tjek. Når du ser gamle mennesker, der holder i hånd på gaden og ser forelskede ud? MEGAtjek.

3 … alle film er sørgelige

Det er fair nok, at du tuder til The Notebook. Men hvis du er venindegruppens tudemarie, tuder du sikkert også til ALLE andre film. Både Disney-film, gysere … Og var der ikke også engang, hvor du græd til en actionfilm? Det var der vist.

4 … du altid har Kleenex i tasken

Du ved aldrig, hvad der kan få dig til at tude. Derfor er du selvfølgelig altid beredt med masser af Kleenex i både tasken og jakkelommerne, så du lige kan pudse næse, når det værste er overstået.

5 … du KUN går med vandfast mascara

Du vil jo ikke ligne en panda flere gange dagligt, vel?

6 … du græder, når andre græder

Det kan godt blive liiidt akavet, når din veninde sidder og græder, fordi hun er blevet dumpet. For det ender garanteret med, at hun skal trøste dig. Du kan nemlig SLET ikke lade være med at græde, når andre græder. Både IRL og på tv.

7 … alle har set dit ugly cry face

Og du er IKKE pinligt berørt over det. Dit lod i livet ER bare at være venindegruppens tudemarie. Og man kan altså ikke ligne en model HVER gang, man tuder. Vel?

8 … YouTube er et rent minefelt

Nuttede dyr. Babyer. Soldater, der overrasker familien ved at komme tidligt hjem fra krig. Dyr, der er kommet til skade. Børn, der beder deres plejeforældre om at adoptere dem. Bryllupper med rørende taler. Og jeg kunne blive ved … Du går KUN på YouTube, når du er klar på en ordentlig tudetur.

9 … du hader at skændes

Det er ikke, fordi du nødvendigvis hader at skændes. Det er heller ikke, fordi du er decideret bange for konfrontationer. Men du kan BARE ikke stoppe med at græde, når du bliver vred.

10 … når du skal genfortælle historier

Du er KLART venindegruppens tudemarie, hvis du ikke kan lade være med at græde, når du skal genfortælle … ja, hvad som helst. Dine veninder ved i hvert fald godt, at de ikke skal bede om en detaljeret beskrivelse fra den barnedåb, du var til i weekenden.

Læs også: 10 fyre afslører de mest åndssvage ting, der har fået deres kæreste til at græde