Er I klar Upper East Side? Der kommer en ny Gossip Girl-serie

Der kommer en ny Gossip Girl-serie. Her er alt, hvad vi ved.

Foto/ Ho / Reuters / Ritzau Scanpix

author
Mette Pabst

Der har længe summet rygter om, at de smukke, rige, unge mennesker fra Upper East Side vender tilbage. Og nu er det endelig blevet bekræftet: Vi får en ny Gossip Girl-serie!

Det skriver flere medier, blandt andet E! News. Den nye serie kommer til at køre på den nye streamingtjeneste HBO Max, der kommer i foråret 2020.

Læs også: Folk, der ser DENNE serie, har mere sex 

Hvad handler serien om?

Har du slet ikke set Gossip Girl endnu? Så er du altså gået glip af noget. For du får det helt store glamourliv hos en flok priviligerede Upper East Side-teenagere fra New York. Der er dagligt knive i ryggen, vilde fester, håbløse forelskelser og VIRKELIG meget sladder.

Serien har kørt i seks sæsoner, og vi har fulgt hovedpersonerne ret tæt.

Den nye serie bliver dog ikke en direkte fortsættelse af den dramafyldte historie om Serena, Blair, Chuck og alle de andre rich kids.

I stedet starter serien otte år efter, at det originale Gossip Girl-site lukkede ned. Og nu dukker en ny, anonym sladderhank op midt i en ny gruppe af priviligerede Manhattan-unge.

Læs også: 10 film, du kan se på Netflix, der (næsten) indeholder lige så meget sex som en pornofilm

Hvem skal spille Serena og Blair?

Ifølge E! News skal serien “addressere, præcis hvor meget sociale medier – og selve New York – har forandret sig i de mellemliggende år.” Det kunne godt tyde på, at Gossip Girl denne gang måske både skal være på Instagram og YouTube?

Og bare rolig. Det bliver Josh Schwartz og Stephanie Savage, som har kreeret den originale serie, der er tilbage som skribenter på serien. Så når vi får en ny Gossip Girl-serie i 2020 minder den forhåbentlig meget om den originale.

Det er endnu ikke blevet meldt ud, hvem der skal spille hovedrollerne i den nye serie. Det bliver også nogle ret store sko at udfylde, når der skal findes en ny Serena, Blair og Chuck.

Forhåbentlig bliver det nogle skuespiller, vi kan elske lige så meget som de gamle. Og som er klar med lige så meget drama, vilde fester og flotte kjoler.

Mens vi venter, kan du jo tjekke ud, hvem fra Gossip Girl du er ifølge dit stjernetegn.