Få verdens SJOVESTE pub crawl med den nye metro

Foto/ Shutterstock

author
Rebeca Pons

Okay, er du klar? For nu skal du prøve den sjoveste pub crawl ever! Vi har gjort ALT arbejdet for dig og lavet en komplet guide, så du kan tage på pub crawl med den nye metro. Vores guide hjælper dig nemlig gennem hele aftenen fra den ene metrostation og pub til den anden – du får den sjoveste aften med dine venner. Det eneste du selv skal gøre, er at finde dit meganice humør frem og hoppe på metroen.

Læs også: De ÆGTE regler for drukspillet Vandfald

Når I tager på pub crawl med den nye metro, kan I starte, fra hvilken som helst station I har lyst til. Det her er bare vores forslag. God fornøjelse, venner!

Nørrebro: Karrusellen

Ikke langt fra Nørrebro metrostation ligger Karrusellen. Værtshuset er populært, og det forstår man godt. Der er god stemning, og der er øl. Lige, hvad I har behov for, når I skal have en sjov aften. Juhuuu, I skal kun gå 600 meter, og SÅ er der fest!

Adresse: Ægirsgade 10, 2200 København N

Skjolds Plads: Klør Dame

Når I rammer Skjolds Plads, skal I kun gå i fem minutter, før I ankommer til værtshuset Klør Dame. Det er en klassisk, brun pub med en lokal vibe. Der er kolde øl og god stemning. What’s not to like? Bemærk, at der må ryges indenfor.

Adresse: Tagensvej 67, 2200 Købehavn N

Vibenshus Runddel : Lumskebuksen

Når I hopper af på Vibenshus Runddel metrostation, skal I på værtshuset Lumskebuksen. Her er der også et virkelig hyggeligt udeområde, og I kan være heldige at ramme en aften, hvor der er livemusik. Hvis I er nået til det tidspunkt på aftenen, hvor I craver mad, så må I også gerne medbringe en burger fra den nærmeste grillbar og spise den her.

Adresse: Lersø Parkallé 23, 2100 København Ø

Poul Henningsens Plads: Park Pub

Er I friske på en pub, der byder på fodbold? Bevares, de byder også på gode øl og cocktails i lange baner. Men Park Pub er altså en sportsbar, så vi foreslår, at I sætter et drukspil i gang, hvor I skal tage en tår, hver gang en af de andre gæster jubler over boldspillet på skærmen.

Adresse: Østerbrogade 112, 2100 København Ø

Trianglen: Søernes Ølbar

Ved Trianglen er den nærmeste pub (eller rettere ølbar) Søernes Ølbar. Her er der en nede-på-jorden-stemning. Også selvom ølbaren er utrolig instavenlig med sine blottede mursten på væggene og tændte stearinlys i gamle vinflasker. I kan også sidde udenfor og kigge på de folk, der går rundt om Søerne.

Adresse: Sortedam Dossering 83, 2100 København Ø

Læs også: Det sjoveste Tinder-drukspil, du skal spille sammen med dine venner

Østerport: Chevys

Så er I nået til Østerport Station på jeres pub crawl med den nye metro, og med de 16 minutters gang er der liiidt længere til værtshuset Chevys. Men det skal nok være det værd, for det der venter jer, er pool, billard og musik fra en jukebox. Med væggene fulde af metalskilte er der en virkelig hyggelig stemning.

Adresse: Nordre Frihavnsgade 95, 2100 København Ø

Marmorkirken: Borgerkroen

Tre minutter fra Marmorkirken finder du Borgerkroen – og det er ikke usandsynligt, at du finder en lækker sømand eller to. Borgerkroen ligger nemlig lige ved siden af Nyboder og er stamstedet for mange derfra. Rummet er fuld af god stemning og venner, der spiller terninger.

Adresse: Borgergade 132, 1300 København K

Kongens Nytorv: Charlie’s Bar

Når I ankommer til Kongens Nytorv, skal I gå mod Charlie’s Bar, hvor der venter jer en hyggelig atmosfære. Pubben er dekoreret med ølbrikker fra gulv til loft – og det gør altså stedet til noget helt særligt.

Adressen: Pilestræde 33, 1112 København K

Gammel Strand: The Bird and the Churchkey

Med The Bird And The Churchkey på Gammel Strand går vi lidt væk fra det snuskede, brune værtshus. Men det er ikke desto mindre en pub – og en fed én af slagsen. Her specialiserer de sig i både øl OG gin. Så det er altså her, du kan få et break fra de mange øl, hvis du vil.

Adresse: Gammel Strand 44, 1202 København K

Læs også: SÅ godt virker det faktisk på en fyr, når du spiller kostbar

Rådhuspladsen: The Scottish Pub

Hvis I bare lige trisser over Rådhuspladsen, kommer I til The Scottish Pub. Her kan I få en irish coffee, og hvis I har været i gang længe, så er det HELT SIKKERT tiltrængt. Du vil blive frisk og klar til næste stop på pub crawlen. Yay!

Adresse: Rådhuspladsen 16, 1550 København V

København Hovedbanegård: Jernbanecafeen

Det er tid til at stå af på Hovedbanegården, for nu skal I et smut forbi Jernbanecafeen. Stedet bliver kaldt for et af Københavns bedste værtshuse, og der er en virkelig hyggelig stemning med et lille tog, der kører igennem rummet. Og hey, så kan du få en medalje ved at drikke værtshusets egen øl. Bonus!

Adresse: Reventlowsgade 16, 1651 København V

Enghave Plads: Mc.Kluud

Hvis I går 400 meter fra stationen, kommer I til Mc.Kluud. Måske har du hørt om stedet før? Det er nemlig et af Københavns mere populære værtshuse. Der er altid fest og god stemning, og hvis I er ved at køre døde efter en lang pub crawl, vil stedet sikkert få jer op i gear igen.

Adresse: Istedgade 126, 1650 København V

Frederiksberg Allé: Berlin Bar

Vi er nået til Frederiksberg på vores pub crawl med den nye metro. Men vi er faktisk også kommet liiidt til Tyskland. Dette stop byder nemlig på Københavns tyske ølbar Berlin Bar. Her disker de UDELUKKENDE op med tyske øl, så prost!

Adresse: Gl. Kongevej 147 1850 Frederiksberg

Læs også: Undersøgelse: Rødhårede har mest sex

Frederiksberg: Café Svejk

Næste stop er Frederiksberg metrostation. Og hvis I bare lige går 500 meter, så kommer I til Café Svejk. Caféen har eksisteret, i hvad der føles som for altid – og der er derfor en hyggelig stamgæststemning over værtshuset. Hvis I har lyst, kan I sidde udenfor.

Adresse: Smallegade 31, 2000 Frederiksberg

Aksel Møllers Have: Café Godthåb

Lige ved siden af Aksel Møllers Have ligger værtshuset Café Godthåb. På værtshuset er der fest og glade dage, og hvis I er heldige, kan det også være, at I rammer en aften, hvor der er livemusik. Værtshuset har godt med plads, så mon ikke I er heldige at få et bord.

Adresse: Godthåbsvej 53, 2000 Frederiksberg

Nuuks Plads: Frederiksberg Ølbar

Når I står af ved Nuuks Plads, skal I gå hen til hyggelige Frederiksberg Ølbar, der har et stort udvalg af øl. Der er også spiritus, hvis I er ved at køre lidt trætte i øl. Der er ret mange borde, og I kan også sidde udenfor. Det er virkelig nice.

Adresse: Falkoner Alle 79, 2000 Frederiksberg

Nørrebrosrunddel: Ølbaren

Vi er tilbage på Nørrebro, og sidste stop på pub crawlen er Ølbaren. Forhåbentlig er I nået så langt, for den her ølbar er nemlig OGSÅ et besøg værd. Her kan du bestille en øl, som du måske ikke har prøvet før. Skål!

Adresse: Elmegade 2, 2200 København N

Læs også: 7 personer afslører de mest sindssyge ting, de har gjort for at få opmærksomhed