Hun droppede denne ENE madvare og slap af med sin oppustede mave

Render du også rundt og overvejer, hvordan man kan slippe af med oppustet mave? Måske skal du droppe denne madvare fuldstændig.

author
Anja Bruneskjold

Render du også ofte rundt og er oppustet? Det kender vi SÅ godt – og det er jo superirriterende. Men faktisk er der noget, der tyder på, at man nemt kan slippe af med en oppustet mave. Måske skal du bare gøre som denne kvinde fra Popsugar? Hun droppede nemlig bare én madvare …

Så nemt kan du slippe af med oppustet mave

Du har måske allerede læst om, hvad der sker, hvis man har sex hver eneste dag, eller hvis man fuldstændig dropper sukker i en måned. Men det er da ret vildt, at man kan slippe for oppustet mave ved bare at droppe en enkelt madvare.

Man kunne fristes til at tro, at det er sådan noget som sodavand, der giver oppustet mave. Og det er måske heller ikke heeelt forkert. Men det var ikke det, som Christina Stiehl valgte at droppe fuldstændig. Nej – det var derimod mælkeprodukter.

Christina eeelskede mælk. Hun havde altid drukket masser af det og spist rigelige mængder yoghurt. Men med alderen fik hun ofte mavekramper og havde mange problemer med at gå på toilettet. Heldigvis skulle der ikke supermeget til for at ændre det. Alle mælkeprodukter blev erstattet af for eksempel produkter lavet på mandler og havre, og ret hurtigt fik Christina det SÅ meget bedre. Så gjorde det ikke så meget, at produkterne var nogle andre, end dem hun var vant til. Hun render ikke længere rundt med oppustet mave, og hun kommer heldigvis på toilettet regelmæssigt. Kvalmen, diarréen og de voldsomme smerter er også forsvundet.

Farvel til oppustet mave

Selvom Christina besluttede sig for at droppe ALLE former for mælkeprodukter, så har hun faktisk langsomt taget det tilbage i sin kost. Ikke hver dag. Men en gang imellem kommer hun lidt ost på sin pizza – og hun spiser også nogle gange is. Hendes krop er nemlig blevet “afgiftet”, så hun har ikke længere voldsomme smerter og problemer med maven, når hun en gang imellem tillader sig at “snyde”.

Husk nu, at det, der fungerer for nogle, måske ikke fungerer for dig. Derfor skal du selvfølgelig ikke bare droppe alt, der hedder mælkeprodukter. Men du kan jo altid prøve dig frem, hvis du virkelig døjer meget med oppustet mave.

Læs også: 6 mærkelige myter om din vagina, du måske tror på