Hvad sker der, hvis man spiser et æble om dagen?

Hverdag

Hun spiste et æble om dagen i to uger – det skete der

Anja Bruneskjold

Af Anja Bruneskjold Skrevet den november 6, 2018

Jenny Sugar eeelsker faktisk bananer. Og hun spiser MINIMUM en om dagen – og helst flere. Men hvad sker der egentlig, når man spiser bananer hver eneste dag? Og hvad, hvis man bytter sin daglige banan ud med et æble om dagen i stedet? Se, hvad Jenny Sugar fortalte til Popsugar.

Jenny Sugar er vokset op i en familie, der næsten er besatte af bananer. Alle i hendes familie elsker dem! Og det gør Jenny altså også. Men bananer indeholder som bekendt reeet mange fibre. Og det kan altså godt give lidt udfordringer med både maven og toiletbesøg. Av.
Men hvad sker der så egentlig, hvis man udskifter sin banan med et æble? Det besluttede Jenny sig for at finde ud af. I to uger skulle hun altså fuldstændig undgå bananer – men i stedet spise et æble om dagen.

Til at begynde med var det meningen, at eksperimentet kun skulle vare en enkelt uge. Men Jenny opdagede hurtigt, at maven i den grad reagerede positivt på det daglige æble. Lynhurtigt kunne hun uden problemer lave lort, og hun følte sig ikke længere oppustet.

Læs også: Derfor gør et enkelt æble om dagen dig mere tændt

Havde ikke lyst til slik

Udover at et æble om dagen gjorde Jennys toiletbesøg en anelse sjovere, så havde det faktisk også en anden positiv effekt. Hun opdagede nemlig hurtigt, at hun følte sig mæt i meget længere tid, når hun havde spist et æble frem for en banan. Og faktisk følte hun sig stort set ikke lækkersulten, fordi æblet ofte var nok.

Selvom Jenny udelukkende så positive ting ved at skifte sin daglige banan ud med et æble, så er hun altså ikke klar på at droppe bananer helt. Men hun fortæller, at hun fremover helt sikkert vil snuppe et æble efter frokosten, hvor hun ofte er lækkersulten.

Kender du også det der med cravings efter frokost? Se her, hvornår på dagen, man har allerflest cravings!