Hvem er hurtigst til samle ting fra IKEA – mænd eller kvinder?

Vil du også gerne vide, om det er mænd eller kvinder, der er hurtigst til at samle ting fra IKEA? Så læs med her!

author
Anja Bruneskjold

Du har med garanti diskuteret med din kæreste om, hvem af jer der er hurtigst til at samle ting fra IKEA. Måske bliver du i første omgang IKKE glad for det her. Men du finder til gengæld noget helt andet, du fremover kan diskutere med din kæreste.

De fleste synes måske, at det der med at samle møbler og andre ting fra IKEA er ret kedeligt. Og noget, der bare skal overstås.

Men NÅR du så har hevet tusind kasser med dimser og skruer med hjem, hvem er så egentlig hurtigst til at samle ting fra IKEA? Er det dig eller din kæreste?

I følge en norsk undersøgelse står kønnene næsten helt lige. For at finde frem til det nøjagtige svar delte forskerne bag undersøgelsen 40 mænd og 40 kvinder op i to grupper – baseret på deres køn. Her bad forskerne dem samle IKEAs kendte rullebord til for eksempel køkkenet. Grupperne blev yderligere delt op, så halvdelen af de to grupper fik lov til at bruge den manual, der altid følger med, når man køber større ting i IKEA. Den anden halvdel måtte klare sig UDEN manual.

Resultatet blev desværre ikke til kvindernes fordel. Det viste sig nemlig, at mændene både var hurtigere OG samlede trolleyen mere korrekt end kvinderne. Hos grupperne med manualer samlede mændende deres rullebord på 22,48 minutter, mens kvinderne var 23,65 minutter om det. De to grupper var altså næsten lige hurtige.

Kvinder er mere tålmodige

Selvom mændene var en lille smule hurtigere til at samle ting fra IKEA, mener forskerne nu alligevel, at kvinderne kommer på førstepladsen. Noget tyder nemlig på, at kvinder generelt er mere rummelige og tålmodige, når de for eksempel skal samle ting fra IKEA. I hvert fald hvis man spørger de norske forskere …

Læs også: Det siger jeres skænderi om jeres forhold

Kilde: House Beautiful