Hvilken Disney-prinsesse er du ifølge dit stjernetegn?

Stjernerne fortæller, hvilken Disney-prinsesse du er

author
Emilia Jacobsen

YES! Endelig kan du finde ud af, hvilken Disney-prinsesse du er. Du har garanteret en idé om, hvem du gerne VIL være, meeeen det er ikke ensbetydende med, at det er hende, du rent faktisk er. Næh nej, det bestemmer dit stjernetegn nemlig. I hvert fald lige her. Så klik videre, og find ud af, hvilken Disney-prinsesse du er.

Læs også: Er du vild med Disney? Så burde du overveje at få disse Disney-tatoveringer

Krebs: Askepot (Askepot)

21. juni – 21. juli

Du er fantasifuld, følsom og meget sensitiv. Ligesom Askepot er du blød og dragende, så fyrene kan ikke få dig ud af hovedet, ligesom prinsen ikke kunne med Askepot.

Du er ofte en gåde, og der er ingen, der bliver overrasket, når du er flygtig, mystisk og excentrisk. Det kan jo for eksempel være, at du laver en Houdini ved midnat helt uden forklaring.

Løve: Mulan (Mulan)

22. juli – 22. august 

Du kan bedst beskrives med det meget magtfuldeord: fierce. Ligesom Mulan er du stædig, passioneret og allervigtigst utrolig loyal. Du er den fødte leder og er meget selvsikker.

Du er både oprigtig og eventyrlysten, men som Mulan vil du droppe dem, du elsker, hvis det giver mening og er nødvendigt – ofte til gavn og glæde for alle. Din stærkeste egenskab er, at du kan opnå alt, det du vil. Det gælder både i dit kærlighedsliv, men også i livet generelt.

Jomfru: Belle (Skønheden & Udyret)

23. august – 22. september

Du er omsorgsfuld, hårdtarbejdende og praktisk. Ligesom Belle er du loyal og venlig og villig til at gå langt for andre. Og så elsker du at læse. Du er en menneskekender og elsker at gøre det rigtige – for eksempel redde din far fra et udyr.

Du er meget optimistisk omkring andre mennesker, selvom de har såret dig før – du har ikke noget imod at give dem en chance til. Du har en unik og genert skønhed, der skinner igennem på en diskret måde.

Vægt: Snehvide (Snehvide og de syv dværge)

23. september – 22. oktober

Du elsker harmoni, konsistens og fred. Ligesom Snehvide er du generelt retfærdig, ikke-konfronterende, samarbejdsvillig og romantisk. Du er mild og venlig og lidt idealistisk.

Du elsker at være udenfor og finder sindsro hos din familie, veninder og kæreste og i livet generelt.

Skorpion: Merida (Modig)

23. oktober – 21. november

Du er modig, modstandsdygtig, lidenskabelig og ressourcestærk. Ligesom Merida er du åben, ærlig og selvsikker. Du er klog, og din dramatiske natur kan være en velsignelse, men også en forbandelse – uanset om det er det ene eller det andet, gør det bare tingene mere interessante.

Du er en god veninde, og selvom du nogle gange kan være jaloux, har du generelt en tendens til at have en rolig og fattet opførsel. Dine følelsesmæssige dybder giver dig en dynamisk, energisk og kraftfuld personlighed.

Skytte: Ariel (Den lille havfrue)

22. november – 20. december

Du er legesyg, entusiastisk og evigt optimistisk. Du elsker forandring og trives bedst i frihed. Du er udadvendt, åben og lidenskabelig, og måske nogle gange lidt utålmodig og rastløs.

Ligesom Ariel forestiller du dig, hvad du vil have, og så gør du alt for at få fat i det. Det kan jo være alt fra ham den lækre prins til dine mål i livet. Du elsker at udforske, og du har ingen planer om at tage det roligt eller stoppe inden for det næste lange stykke tid.

Stenbuk: Elsa (Frost)

21. december – 19. januar

Du er ansvarlig, tålmodig og meget disciplineret. Du er god til at udøve selvkontrol og er ret praktisk anlagt, når du træffer beslutninger. Du er selvstændig og hårdtarbejdende.

Ligesom Elsa er din familie eller de personer, du ser som familie, det allervigtigste for dig. Succes er kodeordet for dig, og derfor ved du meget. Du er følsom og loyal indeni, så når og hvis nogen bryder igennem din hårde skal, har de en ven for livet.

Vandmand: Anna (Frost)

20. januar – 18. februar

Du er unik og en rigtig trendsætter. Du er meget selvstændig og elsker at kæmpe for vigtige sager. Ligesom Anna fra kan du være temperamentsfuld, følsom og energisk, men også genert.

For dig er verdenen fuld af muligheder, og du vil så gerne udforske verdenen. Du trives med at snakke med nye mennesker og kan lide at være omringet af dine forskellige veninder.

Fisk: Pocahontas (Pocahantos)

19. februar – 19. marts

Du har et ønske om at være dybt forbundet med andre og verdenen, og din intuitive og kloge natur hjælper dig på vej mod det mål. Ligesom Pocahontas får du let nye venner og er åben omkring, hvem du lukker ind i dit liv – det kunne jo for eksempel være en vaskebjørn…

Du er typisk uselvisk og ivrig efter at hjælpe andre uden at forvente noget til gengæld. Du er kunstnerisk, empatisk, omsorgsfuld og romantisk, og så giver du ubetinget kærlighed.

Vædder: Jasmin (Aladdin)

20. marts – 19. april

Du er modig, lidenskabelig og har en rastløs energi. Din selvtillid og beslutsomhed kan både give dig mulighed for succes, men kan også skabe turbulens. Du leder altid efter svar, og du er ikke bange for at løbe risici for at finde det, du søger – det ville i hvert fald ikke gøre dig spor at flyve på et tæppe med en fremmed.

Ligesom Jasmin er du kærlig, flirtende, modig og konkurrencedygtig. Uanset hvilken udfordring du står over for, er du i stand til at tage imod den eller hoppe hurtigt tilbage, hvis du ved, du ikke kan klare det.

Tyr: Rapunzel (To på flugt)

20. april – 20. maj

Du elsker skønhed og materielle goder. Ligesom Rapunzel er du meget social, men nogle gange kan det være lidt overfladisk, fordi du har en tendens til at holde dine ægte følelser tilbage. Du er magtfuld, pålidelig og meget, meget stædig.

Du er overbeskyttende over for de mennesker, du elsker, og du kæmper nogle gange med forandringer. Du har en god sans for humor, og du er romantisk helt ind til hjertet.

Tvilling: Tiana (Prinsessen og frøen)

21. maj – 20. juni

Du er blid, nysgerrig, kærlig og tørstig efter mere viden. Du er fuld af hurtig og oftest drilsk energi. Ligesom Tiana er du tænksom, hårdtarbejdende og fascineret af nye ting.

Du er en rigtig snakker – du sætter nemlig pris på kommunikation og finder kun veninder og fyre, der kan følge med dig. Du har en rastløs energi, og det betyder, at du altid er klar på det næste eventyr.

Kilde: Popsugar