Hvilken venindetype er du ifølge dit stjernetegn?

Hvilken venindetype tror du, at du er?

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Hvilken venindetype er du? Den øldrikkende, den moderlige, flokkens drama queen eller noget helt fjerde? Er du i tvivl? Så kan du med fordel lade stjernerne vise vej. Find dit stjernetegn og se, hvilken venindetype du er ifølge dit stjernetegn.

Læs også: Denne kærestetype er du ifølge dit stjernetegn

. Vandmand

Fødselsdag: 20. januar – 18. februar

Hvis man er veninder med dig, får man altid sandheden. Og der er tidspunkter, hvor man skal være ærlig over for sine veninder. Og så er der tidspunkter, hvor det er okay at lyve lidt. Men det er klart dig, dine veninder kommer til, hvis de skal have sandheden og lidt tough love.

. Fisk

Fødselsdag: 19. februar – 20. marts

Du er en kreativ, følsom sjæl med en lidt krøllet hjerne. Du er meget empatisk, men skal også passe på med at give mere, end du kan forvente at få igen. For så kan du jo kun blive skuffet. Du kan være liiige lovligt distræt og konfliktsky – men til gengæld er du også veninden, der altid finder på sjove, skøre ting.

. Vædder

Fødselsdag: 21. marts – 19. april

Du er garanteret din venindefloks ubestridte alfa. Og du kan fylde meget og være lidt dominerende – men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. For eksempel er du GENIAL at have med i byen, hvor du lærer en masse nye mennesker at kende, fordi du er så udadvendt. Du er sikkert også en megagod wing woman. Og måske også venindesgruppens partyqueen?

. Tyr

Fødselsdag: 20. april – 20. maj

Du er nok den mest loyale veninde, når man skal se på, hvilken venindetype du er. Du er enormt kærlig og GIVER rigtig meget. Men du vil også gerne kontrollere ting og kan nogle gange virke lidt krævende. Men det er også på en lidt sød måde. For du er sikkert hende, der for eksempel altid planlægger polterabender. Bare husk, at du ikke kan forvente, at dine veninder er lige så seje til at planlægge, som du er, når det bliver din tur.

. Tvilling

Fødselsdag: 21. maj – 20. juni

Du er meget social og udadvendt og får hurtigt nye veninder. Men det er også, fordi du kan være hurtig til at skifte veninder ud. Du er nemlig lidt usikker som type. Og derfor kan du godt blive jaloux. Og det er altså ikke superfedt at være jaloux på sine veninder. Husk, at du er dejlig, som du er. Og det synes dine veninder også.

. Krebs

Fødselsdag: 21. juni – 22. juli

Du er SÅ meget din venindesgruppes mor. Hvis du er i tvivl, kan du se, om de her 12 ting, du kender, hvis du er moren i din venindegruppe, ikke passer på dig. Du vil gerne have, at alle har det godt. Og det er selvfølgelig meget sødt. Men du skal også passe på med, at du sikker sidder lårene af dine veninder. Det kan nemlig virke lidt omklamrende.

. Løve

Fødselsdag: 23. juli – 22. august

Du er meget åben og social og også liiidt din venindegruppes standup-komiker. Du kan nemlig rigtig godt lide at være i centrum, hvor du altid skal fyre rappe replikker og jokes af. Derfor kan du ende med at virke lidt dominerende. Hvis der er stille i to sekunder i en samtale, er det ikke dit job at udfylde stilheden. Prøv at give det et par sekunder mere. Så er der også plads til, at andre kan få noget taletid.

. Jomfru

Fødselsdag: 23. august – 22. september

Du er bare så god af dig. Som menneske generelt, men også i forhold til, hvilken venindetype du er. Og det er der altså nogen, der godt kan finde på at udnytte lidt. Det er lidt, som om, der hviler en forbandelse over dig. For du ender ofte i nogle giftige venskaber med piger, der ikke vil dig det bedste. Pas på dig selv, og hold dig til de veninder, du ved, vil dig det bedste.

. Vægt

Fødselsdag: 23. september – 22. oktober

Du tænker over ALT. Alle ting skal vejes for og imod. Og det gør dig lidt forsigtig. For du nøgenbader ikke spontant efter for meget tequila – du skal i hvert fald som minimum lige google, om der er alger i vandet, før du tør. Til gengæld er du MEGAsocial. Så når du først har ræsonneret dig frem til, at det er en god idé at drikke dig skidefuld, er du en FEST at være veninder med.

. Skorpion

Fødselsdag: 23. oktober – 21. november

Skorpioner har bare flere humørsvingninger end de andre stjernetegn. Og du er sikkert ingen undtagelse. Derfor er du måske også din venindegruppes dramaqueen? Der sker altid noget, når man hænger ud med dig. Og det kan så både være gode og dårlige ting. Du er enormt karismatisk og dragende og har sikkert et helt harem af veninder, der forguder dig. Bare skru lidt ned for dramaet, ikke?

. Skytte

Fødselsdag: 22. november – 21. december

Du er eventyreren i din venindegruppe. Derfor er du tit ude at rejse, hvor din eneste kontakt til dine veninder er en dårlig Skypeforbindelse. Din rejselyst gør dig flyvsk, så dine veninder kan ikke altid regne med, at du er der for dem. Men når du så er hjemme, nyder dine veninder godt af dine udfarende tendenser. Så er der nemlig ikke det, der ikke skal prøves. Fra de vildeste bucket lists til racing i indkøbsvogne ned ad strøget i jeres sjove venindebranderter.

. Stenbuk

Fødselsdag: 22. december – 19. januar

Du har en masse facade, som dine veninder nogle gange har svært ved at bryde igennem. Du er nemlig indbegrebet af at være hård udenpå, men blød indeni. Men når der først er brudt gennem facaden, er du det mest kærlige, følsomme og hjertelige menneske at være veninder med. Dine veninder skal bare have lidt tålmodighed med dig.

Læs også: Stjernetegn: Det bedste kæresteråd til dig i 2019