6 ting, du kender, hvis du har festivalblues

Foto/ Shutterstock

author
Mathilde Brandborg

Tænk engang, at du kan savne dåsetun og gummistøvler så meget. For ikke at tale om lugten af urin blandet med øl. Hvor blev tiden af? Pludselig sidder du derhjemme på sofaen med hø i håret og en rungende ensomhedfølelse, der skærer så dybt i hjertet på dig, at det føles, som om du er blevet forladt af en kæreste. Du har festivalblues. Og heldigvis har vi en lille overlevelsesguide til dig, hvis du er ramt.

Læs også: 7 challenges, du og veninderne kan lave, når I er i byen

Vær ikke alene

Først og fremmest: Det hårdeste ved at vende hjem fra en festival er, at du er helt alene. Ikke engang en måge gider at skrige dig ind i ansigtet. Du sidder bare der og lytter til ingenting. Det skal du holde op med. Sørg for at alliere dig med en ven eller to, som er i samme situation som dig. Parker jer selv på sofaen med chips og cola, og se en nem film.

Hold fri

Du undervurderer altid, hvor hårdt det rent faktisk er at være på festival. Inden det går løs, tænker du: “Jeg kan sagtens tage på arbejde mandag morgen efter festivalen.” Det kan du ikke. Bare glem det. It’s not gonna happen. Når du har festivalblues, gør din krop jo SÅ ondt.

Læs også: 12 festivaltyper, du helt sikkert kender

Kom ud i samfundet

Det kan føles lidt ligesom, hvis du har været på ferie meget langt væk i meget lang tid, når du har været på festival. At komme tilbage til det almindelige civiliserede samfund kan derfor føles meget fremmed. Det kan dog være en god idé at bevæge dig ud for at blive genstartet.

Bag en kage

Hvis der er noget, der virkelig kan give god stemning, så er det fandeme kage. Bag din yndlingskage og æd hele lortet selv. Nyd, at du rent faktisk har adgang til et ordentligt køkken. Giv Mette Blomsterberg nervøse trækninger med en giga sukkereksplosion.

Læs også: 9 personer deler deres værste festivalhistorier

Planlæg et afterparty

Så stor en fest kræver da et afterparty. Brug dine festivalblues fornuftigt ved at planlægge sådan et. Inviter hele din camp, så du kan få den gode stemning tilbage.

Drik en bajer

En hel uges tømmermænd kan gøre rimelig ondt. Selvom panodiler og kaffe kan gøre meget, så kan en øl altså udøve mirakler. Desuden smager den lidt af festival. Giv dig selv et lille deja vu. SKÅL.

Læs også: Moralske tømmermænd: Årsag og betydning