Her er den RIGTIGE årsag til, at I er bedste veninder

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Hvorfor er det lige, at dine bedste veninder bare kender dig SÅ godt, som de gør? Hvis du har en eller flere bedste veninder, ved du sikkert hvorfor. Det er jo, fordi I er … bedste veninder! Så simpelt kan det siges. Eller hvad? Der findes faktisk videnskabeligt bevis på, hvorfor I er bedste veninder. Det skriver Good Housekeeping.

Læs også: 8 usagte regler, du har med din bedste veninde

Hvorfor er I bedste veninder?

En undersøgelse fra Dartmouth College i USA bad 279 studerende om at udfylde et spørgeskema om venskaber. Efterfølgende blev 42 af de studerende sat til at se en række videoer, mens deres hjerneaktivitet blev analyseret. Videoerne var opdelt i fire forskellige kategorier: Sjove hjemmevideoer, alvorlige nyheder, spændende ting fra det ydre rum og en bryllupsceremoni.

Studiet viste, at de personer, som var gode venner, også reagerede på samme måde på de forskellige videoer. Derfor kunne forskerne konkludere, at de bedste venners hjernebølger fungerede på samme måde.

Måske giver det mening, i forhold til, hvorfor du og dine bedste veninder er så tætte? Måske græder og griner i af de samme ting?

Det interessante ved den her undersøgelse er selvfølgelig, hvad der kom først: Blev i veninder, fordi I tænker ens? Eller er I begyndt at tænke mere ens, efter I blev veninder?

Hvis du ikke kan genkende dig og dine bedste veninder, skal du ikke være ked af det. Der findes nemlig maaasser af fordele ved, at du og din bedste veninde er VILDT forskellige.

Forskellige eller ej – det er det BEDSTE at have en eller flere bedste veninder i sit liv. Du ved … De veninder, du både kan drikke sammen med og være helt ærlige sammen med. Og hvor der selvfølgelig også er plads til bare at binge romantiske komedier sammen på Netflix en hel weekend.

Læs også: DENNE veninde passer du bedst sammen med ifølge dit stjernetegn