Hvad kan jeg lave i december med min veninde?

Hverdag

Jule-bucket list: 20 ting, du og din veninde skal lave i december

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den november 14, 2018

Hvad skal du dog lave i december sammen med din veninde? Det har vi svaret på! I skal nemlig følge denne jule-bucket list. Det er bare om at tage listen trin for trin og krydse af. Det kan KUN blive en god jul nu, hvad?

Læs også: 5 søde og anderledes gaver, du kan give din bedste veninde i julegave

DET skal I lave i december

1 Lave ønskesedler

Det er SÅ smart at lave ønskesedler sammen, for på den måde kan I få inspiration fra hinanden! Og så er det da også bare megahyggeligt.

2 Spise juleslik

No words needed

3 Lave hjemmelavet julepynt

Du tænker måske, at det lyder lidt barnligt – men vi synes jo, at alle altid har lov at være lidt barnlige. Hvis du ikke er så meget for det, så skal du lige vide, at hvis der er noget som helst tidspunkt, du burde være barnlig på, så er det i julen. Tænk selv over, hvordan julen bare var ENDNU bedre, dengang du var lille. Hjemmelavet julepynt hører til, og du og din veninde får det så hyggeligt med det.

4 Lave konfekt

Marcipan og nougat? Så bliver det vist ikke bedre. Gør det endnu sjovere ved at lave en lille intern konkurrence ud af det. Og find gerne på åndssvage og skøre figurer. Eller måske endda perverse …

5 Tage på julemarked

Det er altså en af de ting, du og din veninde bare SKAL lave i december. Julemarkeder er det hyggeligste, og de findes over hele landet.

6 Se ‘The Holiday’

Behøver vi overhovedet at sige mere?

7 Tage ud at kælke

Okay, vi er godt klar over, at det kræver, at sneen lander i Danmark – men mon ikke det sker, hvis vi viiiiirkelig ønsker det?

8 Lægge et julepuslespil

Lyder det kedeligt? DET er det IKKE. Tværtimod er det sjoooovt, og vi lover jer, at I bliver helt opslugte af det og ikke kan slippe det, før I er færdige.

9 Lave og spise risengrød

“Deeeeeet eeeeeer risengrød …”

10 Drikke varm kakao

Varm kakao er bare en vinterting og kan gøres noget så julet med diverse krydderier og toppings. Tilsæt for eksempel noget kanel og top den med små marshmellows og peberpyntestokke.

11 Se ‘Love Actually’

Det er og bliver bare en af favoritjulefilmene!

Læs også: Listen over film på Netflix, du burde hygge dig med i juledagene

12 Købe julegaver

Julegaveshopping kan hurtigt blive en pligt og være noget stresset noget. Men det er det ikke, hvis I er sammen om det. Så kan I nemlig gøre det til en hel begivenhed. Planlæg en frokost, så I får en velfortjent pause, og bliv inspireret af hinandens shopping.

13 Se julekalender

Apropos barnlig … Come ooooon, I SKAL da se julekalender! Og så bliver det bare lidt sjovere og hyggeligere, hvis I gør det sammen.

14 Holde bagedag

Bagedag skal planlægges. For der kan være meget at se til, hvis I har store ambitioner. Vælg højst tre eller fire forskellige ting, I vil lave. Og gør noget ud af det. I kan gøre det rigtig sjovt ved at sætte jer for at lave ting, I vil give væk. Pak kager og karameller smukt ind i cellofan, og forær små pakker væk.

15 Stå på skøjter

Jubiiiii, det er endelig skøjtesæson!

16 Se ‘Alene Hjemme’

Kevin er ikke til at undgå, når det bliver jul, og derfor er ‘Alene Hjemme’ altså en film, I bare MÅ se sammen. Også selvom I kan den udenad.

17 Spise æbleskiver

… med flormelis og syltetøj selvfølgelig.

18 Høre julemusik

Hvis der er noget, I virkelig bare SKAL lave i december, så er det at høre julemusik. Og det gælder altså, HVER GANG I er sammen. I må ikke glemme Last Christmas eller Cool Jul!

19 Bygge en snemand

Igen kræver det sne – vi har høje forventninger til vores land og vejrguderne. Men det er bare så nostalgisk og hyggeligt at rende rundt i sneen og te sig som børn. Derfor skal I bygge en snemand med gulerod, rosiner og en kost. Altså hele molevitten.

20 Udveksle julegaver

Det skal I selvfølgelig kun gøre, HVIS I giver hinanden julegaver. Det kan også være, I skal være kreative i år og prøve noget nyt. Enten kan I aftale, at I kun må give for et vist beløb. Eller hvad med fra en bestemt butik? I kan også aftale, at det skal være hjemmelavede gaver, I giver hinanden. Det er jo helt op til jer, men nogle gange er det sjovt at gøre det lidt anderledes.

Læs også: 10 julegaver til veninden, der ikke kan få nok af vin