Hold månedsdag med din veninde med disse 5 GENIALE ting

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Der er bare noget helt specielt ved at have en bedste veninde. Hende, som nærmest er en del af din familie. Hvis du har en virkelig god veninde, husker du nok at gøre disse 7 ting for hende. Men en anden måde at fejre jeres venskab på, er selvfølgelig at holde månedsdag med din veninde. Her får du 5 søde idéer til, hvordan du kan fejre jeres venskab.

Læs også: Hvis I kan sætte kryds ved 25 ud af disse 40 ting, er I bedste veninder

1. Genskab den første “date”

Hvis I mødte hinanden i de små klasser, kan du servere kantinetoast og skolemælk og spille Spice Girls. Mødtes i på sodavandsdiskotek? Så frem med røgmaskinen. Fredagsbar på studiet? Shots! Og så videre. Den perfekte start på at fejre månedsdag med din veninde er selvfølgelig at genskabe jeres første “date”.

2. Romantic dinner

Intet er for småt til din baby. Og efter at du har sat scenen og genskabt jeres første møde, skal I da ud at spise fint. Det behøver ikke at koste en bondegård – men din veninde vil føle sig sååå værdsat, hvis du lige skruer lidt op for charmen. Nu ér I jo veninder og ikke kærester med fællesøkonomi, så man må gerne dele regningen, hæhæ.

3. Happy anniversary

Ingen månedsdag uden gaver! Hvis du har valgt at fejre jeres venskab med en surprise-månedsdag, kan du selvfølgelig ikke forvente at få noget retur. Men nogle gange er det altså også en gave i sig selv, at se din BFF lyse op, når du giver hende LIGE den ting, hun har gået og ønsket sig.

4. Date night

Aftenen er først lige begyndt. Gå i biografen, til koncert eller noget andet, I altid har gjort sammen. Måske kan du planlægge jeres månedsdag, så den rammer en koncert med jeres yndlingsmusiker?

5. Nostalgitrip

Den BEDSTE måde at afslutte jeres månedsdag er selvfølgelig lige til højrebenet. For alle ved, at veninder, der drikker sammen, har det bedst sammen. Så bland jeres yndlingsdrinks, hør jeres gamle yndlingsmusik, se jeres gamle yndlingsserier, dans jeres gamle danserutiner og glæd jer over jeres fantastiske venskab.

Læs også: Den ultimative bucket list for bedste veninder