Harry Potter-spil

Hverdag

Nu kommer der et Harry Potter-spil, der minder om Pokémon Go

Freya Bjørnlund

Af Freya Bjørnlund Skrevet den marts 13, 2019

Var du vild med Pokémon Go? Så vil du helt sikkert eeeelske det nye Harry Potter-spil. I stedet for at rende rundt og fange pokémoner, vil du i rollen som muggler kunne bekæmpe dødsgardister og dementorer. Lyder det ikke suuuupersjovt? Så skal du glæde dig til det nye Harry Potter-spil “Wizards Unite”.

Læs også: En Disney-drøm bliver til virkelighed: Se ALLE Disney-film online ET sted

Kast dine egne besværgelser

Det nye Harry Potter-spil “Wizards Unite” kommer til at fungere nogenlunde ligesom Pokémon Go. Og alle os, der godt kunne tænke os at være troldmænd, kan rende rundt på gaden og opdage magiske hotspots. I stedet for gyms og pokéstops, hedder det kroer, drivhuse og fæstninger.

I det nye Harry Potter-spil kan vi møde ALLE de magiske væsner, vi kender … Og ja, det er alt lige fra varulve til boggarter.

Sådan spiller man det nye Harry Potter-spil

I “Harry Potter: Wizards Unite” risikerer troldmandsverdenen at blive afsløret for alverdens mugglere. En mystisk “ulykke” resulterer i, at magiske væsner, genstande og fantastiske bæster slipper fri overalt i mugglerverden.

Ministeriet for Magi beder alverdens hekse og troldmænd om hjælp, så de magiske væsner kan blive fanget og skjult. Og det er så her, du kommer ind i billedet. Undervejs er det også muligt at samle ingredienser til dine egne eliksirer og rejse med portkeys.

Vil du se, hvordan det ser ud, når du i det nye Harry Potter-spil møder et væsen?

Først skal en dødsgardist ned med nakken:

Og så skal selveste Harry Potter reddes fra en Dementor

Vi anede det ikke, men “Harry Potter: Wizards Unite” ligner præcis det, der har manglet i enhver Harry Potter-fans liv. Vi glæder os altså til, at spillet udkommer senere i år.

Læs også: Ifølge denne teori betyder slutningen på Netflix-serien You noget HELT crazy

Foto: CL**NY**/AP/ Ritzau Scanpix