Slangordbog

Hverdag

Okurrr, skrald og slore – har du styr på din slangordbog?

Annemarie Friis Persson

Af Annemarie Friis Persson Skrevet den marts 15, 2019

Okurrr, skrald og slore. Lyder de bekendt? Hvis ikke, får du her en lille slangordbog over nogle af de sjoveste slangord. Der findes selvfølgelig maaange flere end disse. Men man skal jo starte et sted, ikke?

Læs også: Sexalfabet fra A til Z: Hvor mange af disse sexbegreber kender du?

1 Piz med pep og dress

Hvis du har styr på dit slang, kender du helt sikkert den her. Pizza med pepperoni og dressing. Det er en klassiker – især når du har tømmis (tømmermænd).

2 Ruti

Ruti er en forkortelse af rutineret. Hvor er du ruti …

3 Fitten

Slang for fitnesscentret. Det er lige så hårdt at sige hele ordet, som det er af få sin røv derned. Derfor fitten.

4 Maccen

Den her kender du helt sikkert. Det er selvfølgelig et andet navn for McDonalds.

5 Skrald

Skrald er et andet ord for slidt og kan bruges om næsten alt.

6 Okurrr

Ingen slangordbog uden dette udtryk, som betyder okay. Du kender det måske fra Cardi B. Okurrr …

7 Slef

Slangord for selvfølgelig. Det ord er jo aaaalt for langt!

8 Of course my horse

Et slangudtryk for selvfølgelig. Kan også bruges i stedet for ‘så lidt’.

9 Klitten

Klitoris. Det lyder bare lidt mere udskyldigt at sige klitten.

10 Perf

En forkortelse af perfekt. Det behøver jeg vist ikke at forklare, hvornår du skal bruge.

11 Dick appointment

Når du har en sen aftale med en fyr eller pige, hvor I begge to godt ved, hvor det fører hen.

12 Sinds

Sinds er en forkortelse af sindssyg(t). Sinds fest …

13 Æske

En forkortelse af æskestiv.

14 AF

En forkortelse af ‘as fuck’, som understreger intensiteten af et andet ord.

15 Broke

Bruges ofte i sammenhæng med AF. Broke AF – når du er virkelig fattig.

16 Zero chill

Det siger sig selv og bruges, når folk ikke kan slappe af. Du har for eksempel zero chill, når din kæreste siger ‘slap af’ til dig under et skænderi.

17 Sausagewallet

Et andet ord for vagina. Du kender det måske fra filmen “How to be single”.

18 Straffe floor

Et slangudtryk, der dækker over betydningen at danse. Brug det, når du er i byen med dine veninder.

19 Irri

En forkortelse af irriterende.

20 Cray cray

Brug det om nogle eller noget, der er virkelig vildt.

21 Flække

Et slangudtryk med flere betydninger. Det kan både betyde at grine, at smadre nogen eller at have sex.

22 Hotter med ketter og remo

En hotdog med ketchup og remoulade. Brug det, når du godt kunne spise en hotter.

23 En Joe

Typen, der enten arbejder på Joe and the Juice eller ligner en, der gør. Need I say more?

24 Slore

Slore er en blanding af slut og whore. Pas på med at bruge det – det er måske ikke alle, der synes, at det er lige sjovt.

25 Løgjagt

At tage på løgjagt betyder at tage ud at score. Brug det, når du og dine veninder skal en tur i byen.

Måske du kender dem alle. Måske du kun kender et par stykker af dem. Eller måske du kender mange flere sjove slangord. Så kan du jo prøve at lave din egen slangordbog.

Læs også: 8 kælenavne, der er geniale til en penis