Kan man lave mojito som is?

Hverdag

VIDEO: Opskrift på lækre, friske mojitois

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den juni 2, 2017

Du skal i byen med din veninde, og derfor skal der tylles drinks ned. En af jeres yndlingsdrinks er måske mojito? Mhmm, dejlig frisk med mynte og lime. Nogle gange kan det bare godt blive lidt ensformigt, så hvorfor ikke prøve at lave drinken som is? Det er da den bedste idé. Isene passer perfekt til sommeren, som vi lige er trådt ind i, så det er bare med at komme i gang med at lave dem. God fornøjelse!

 

 

Mojitois

Det skal du bruge:

Antal: Til en ‘almindelig’ isform med plads til seks is

2 økologiske lime
10 stængler fra økologisk mynte
6 cl rom
Sprite (eventuelt zero)

Sådan gør du:

Start med at skære lime ud. Pluk myntebladene af stænglerne, og skyl dem. Tag et par mynteblade og en skive lime til side.

Mos både lime og mynteblade i en skål eller morter. Tilsæt rom, og mos videre i nogle minutter. Nu skal du sigte blandingen i en si ned i en skål. Fordel den siede blanding i din isform.

Skær limeskiven, du tog fra tidligere, i mindre stykker. Put limestykker og mynteblade ned i isformen. Fyld så op med Sprite. Pas på ikke at fylde helt op til kanten. Væsken vil nemlig udvide sig i fryseren. Put isformen på frys natten over. Og så er du ellers klar til at nyde et par friske is!

Husk: Alle isforme er forskellige i størrelsen, så prøv dig frem med mængden af ingredienserne. Smag eventuelt på blandingen, inden du sætter dem på frys.

 

Shero

 

Mere om