Så mange gange om ugen, bør du i VIRKELIGHEDEN se dine veninder

Foto/ Shutterstock

author
Liv Raahauge Frederiksen

Du har haft en lang dag og har egentlig mest lyst til at smide dig på sofaen i nattøj. Men selvom en god film under dynen lokker, så er det bedste for dig at være sammen med dine veninder.
Ifølge en undersøgelse fra University of Oxford bør du nemlig mødes med dine veninder MINDST to gange om ugen.

Læs også: Den ultimative bucket list for bedste veninder

Aftalen med veninderne

Du kender det helt sikkert: du har en aftale sammen med dine veninder senere på aftenen, men du har bare slet ikke energi til det. Og det er IKKE, fordi du ikke har lyst. Du er bare træt efter en lang dag. Men når du alligevel tager af sted, finder du ud af, at en aften med veninderne var lige, hvad du havde brug for. Pludselig er trætheden forsvundet, og når aftenen er slut, føler du dig faktisk mindre stresset.

Hvordan kan det være?

Videnskaben har en forklaring: Oxytocin – også kaldet kærlighedshormonet. Dit oxytocinniveau i hjernen stiger nemlig, når du har gode oplevelser. Du bliver altså gladere, mindre stresset og mindre bekymret. Det er lige præcis, hvad der sker, når du er sammen med gode veninder.
Et stort socialt netværk, som er velintegreret i dit liv, har både indflydelse på dit fysiske og psykiske helbred. Det er ikke kun sundt for dig, men mindsker også risikoen for sygdom og gør, at du hurtigere bliver rask igen når du bliver syg.

ALLE har dage, hvor de har brug for at ligge under dynen uden at skulle være selskabelig. Og det er altså HELT fint. Nogle mennesker lader op i andres selskab, og andre har brug for mere alene-tid. Det vigtige er, at du mærker efter og accepterer, hvad du har behov for.

Læs også: SÅ mange timer skal I tilbringe sammen, før I kan kalde jer for veninder