Gode råd mod tømmermænd

Hverdag

Sådan forebygger du tømmermænd

Søs Lytjohan

Af Søs Lytjohan Skrevet den maj 5, 2017

Vi kan ikke garantere, at du slet ikke får tømmermænd, og vi har ikke noget mirakelmiddel mod tømmermænd. Ja, sorry, we know. Men vi kan hjælpe med, at de slet ikke bliver lige så slemme, som de plejer at være. For hvem er ikke mere træt af at ligge i fosterstilling hele næste dag med et hoved, der føles, som om det er ved at eksplodere? Vi er pænt trætte af det i hvert fald.

Drik vand – INDEN

Ja, inden. Hvorfor? Fordi dehydrering er noget af det, der får vores tømmermænd til at føles en milliard gange værre. Du kender den knaldende hovedpine? Den stammer hovedsageligt fra dehydrering.

Alkohol dehydrer dig, plus at din krop også bliver mere dehydreret, når den prøver at bekæmpe tømmermænd. Og når du så som noget tredje måske er lidt dehydreret, fordi du ikke har fået vand nok i løbet af dagen, så gør det kun ondt værre. Så før du starter på alkoholen, så sørg for at have drukket to liter i løbet af dagen.