5 tegn på, at du skal slå op med din veninde

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Det er aldrig sjovt at slå op. Og det kan faktisk føles MEGET værre, at slå op med en veninde end en kæreste. Men hvis du længe har gået og følt, at du og din veninde er ved at glide fra hinanden, skal du måske slå op med hende. Er du i tvivl? Så se, om du kan genkende dig selv og din veninde i disse punkter.

Læs også: DET betyder det, når du drømmer, at du slår op med din kæreste

1. Hvordan har du det?

Det er faktisk lidt det samme, som når du er i et dårligt parforhold. Hvis din veninde konstant gør dig ked af det, skal du måske overveje at slå op med hende. Du kan faktisk bruge nogle af disse tegn på, at jeres forhold ikke vil holde. Måske passer de også på dig og din veninde?

2. Noget for noget

Der er nogle typer, som tager mere, end de giver. Og omvendt. Det kan være, at du altid skal høre på din venindes problemer – men hun gider ikke at høre om dine problemer. Og det giver altså en skævvridning i jeres relation. Hvis du føler, at du giver mere, end du får, skal du overveje, om du skal forblive hendes veninde – eller om du skal slå op med hende.

3. Selvværd

Det er ikke meningen, at du skal få det dårligt med dig selv, når du er sammen med din veninde. Bliver hun ved med at give dig små stikpiller om din vægt, dit tøj eller måden, du har indrettet din lejlighed på? Så er hun måske selv usikker eller har lavt selvværd. Men det kan stadig gøre ondt at blive ramt på dit selvværd. Og det er altså ikke meningen. Hvis din veninder taler grimt til dig, skal du måske overveje at slå op med hende.

4. Lusket opførsel

Der er bare nogle mennesker, der elsker at være drama queens. Hvis din veninde har flair for det dramatiske, elsker hun sikkert at sladre. Og hun kan måske også finde på at sprede falske rygter? Eller måske er hun typen, der bevist får dig til at blive uvenner med din kæreste eller dine andre veninder? Den slags luskede opførsel er der da ingen, der gider at have tæt på sig.

5. Mere skidt end godt

I sidste ende handler det jo om, om du har LYST til at forblive veninder. Hvis du konstant går rundt og overvejer at slå op med din veninde, er der jo nok noget om snakken. En dårlig veninderelation handler nok i bund og grund om, at du ikke får så mange gode ting ud af det, som du burde. Men der er til gengæld en masse dårlige ting. Og det er jo ikke meningen.

Læs også: 5 tidspunkter, hvor du skal være HELT ærlig over for din veninde