10 ting, du skal vide om dine bedste veninder, inden du fylder 25

Foto/ Shutterstock

author
Sara Elisabeth Nedergaard

Dine bedste veninder er nærmest dit livsfundament. De er der, når du er glad, når du er ked af det, når du har livskriser, og når det er hverdag. Kort sagt er de der altid. For det er jo det, der kendetegner en bedste veninde. Og for at kunne blive ved med at være de bedste veninder, er der nogle ting, du skal vide om venskaber – helst inden du fylder 25. Bliv klogere på, hvad du skal vide om venskaber lige her.

Læs også: Her er den RIGTIGE årsag til, at I er bedste veninder

1. Konkurrence

Hvis du har en veninde, der konstant vil konkurrere med dig, er du højst sandsynligt fanget i en usund relation. Det er naturligt, at søstre konkurrerer nogle gange – men ikke veninder. Og ikke HELE tiden.

2. Noget for noget

En vigtig ting at vide om venskaber er, at der skal være balance i det kosmiske regnskab. Det betyder, at I skal være der for hinanden – på et ligeværdigt niveau. Hvis din veninde tager al din energi uden at give igen, har hun ikke dit bedste for øje.

3. Hoes before bros

Lad være med at være den type, der lader din veninde sidde alene tilbage på en bar, fordi du skulle score. Bare … Don’t be that girl. Medmindre din veninde er okay med det – og fyren er VIRKELIG lækker, hæhæ.

4. Brug dem

Vi kan alle sammen gå igennem nogle hårde perioder i livet. Også dig. Og hvis det sker, skal du huske, at du altid kan gå til dine bedste veninder. Det er det, de er der for. Husk, at de ikke kun er til sjov og ballade. De er der også, når du har virkelig brug for dem.

5. Drop telefonen

Vi VED godt, at du lige skal være up to date med, hvad der sker på Insta, Snap, Facebook og så videre. Men I får så meget mere kvalitetstid ud af det, hvis I lægger telefonerne fra jer og er lidt i nuet, når I hænger ud.

Læs også: Hvis I kan sætte kryds ved 25 ud af disse 40 ting, er I bedste veninder

6. Pas på

En vigtig ting, du skal vide om venskaber, er, at det kan være farligt at date en ven. Måske er du ved at udvikle nogle følelser, som går udover jeres venskab … Og dem vil du gerne undersøge. Men overvej lige disse 5 ting, inden du dater din ven.

7. Flytte sammen

En vigtig ting at vide om venskaber er, at du VIRKELIG skal tænke det igennem, før du flytter sammen med en veninde. Bedste veninder kan nemlig godt være lig med elendige roomies. I kan altid gennemgå denne liste med 7 ting, du og din veninde skal overveje, inden I flytter sammen. På den måde kan I se, om I er kompatible bofæller.

8. Sladder

Sladder er mange pigers guilty pleasure. Og sådan er det bare. Det kan faktisk være GODT for dig at sladre – men kun til en vis grænse. Hvis du har en veninde, som konstant sladrer og taler grimt om andre bag deres ryg, er hun måske ikke til at stole på. For hvad siger hun så om dig, når du ikke er der?

9. Venner med din eks?

Det kan være sååå akavet at rende ind i sin eks. Men måske vil du egentlig gerne være venner med ekskæresten? Det skal du VIRKELIG overveje. Er det, fordi du vil have din eks tilbage? Ligger der andre motiver bag? Og husk, at en undersøgelse viser, at hvis din ekskæreste vil være venner med dig, betyder det, at han er psykopat. Bare, du ved … FYI.

10. “Hårdt” arbejde

Det ER faktisk hårdt arbejde at bevare et solidt og stærkt venskab gennem hele livet. Det er den gyldne regel, du skal vide om venskaber. I skal nemlig huske at pleje jeres venskab, som var det et forhold. Husker du for eksempel at gøre disse 7 ting for dine bedste veninder?

Læs også: Du ved, I er bedste veninder, når …