En anderledes cheesecake

Hverdag

VIDEO: Cheesecake med sour cream & onion-chips

Emilia Jacobsen

Af Emilia Jacobsen Skrevet den november 7, 2018

Har du mon mod på at prøve en anderledes cheesecake? Så er du landet det HELT rette sted! Nu kan du nemlig lave en cheesecake med sour cream & onion-chips. Ja, du læste rigtigt. Om den er god, må du jo selv vurdere – her på redaktionen er der blandede meninger.

Prøv også: Verdens bedste cheesecake med M&M’s

Se, hvordan du gør i videoen herunder.

Cheesecake med sour cream & onion

Kender du en, der er VILD med sour cream & onion-chips? 😂😍Få opskriften her:https://shero.dk/hverdag/video-cheesecake-med-sour-cream-onion-chips/

Posted by Shero on Wednesday, November 7, 2018

Sådan laver du din ret så anderledes cheesecake

Det skal du bruge

1 pose sour cream & onion-chips
4 digestivekiks
100 gram smør
400 gram Philadelphia
1 deciliter sukker
3 deciliter piskefløde
Et halvt brev Holidaydip

Sådan gør du

Tag lidt over halvdelen af din pose chips, kom dem i en frysepose. Tilsæt også dine digestivekiks, og knus det hele ved at banke på dem med eksempelvis en kagerulle. Kom de knuste chips og kiks i en skål, og tilsæt smeltet smør. Rør godt rundt. Tag en springform, og klip et stykke bagepapir til, så det lige dækker bunden af springformen. Kom din chipsmasse i springformen, og pres godt sammen. Brug eventuelt bunden af et glas til formålet.

Hæld fløde og sukker i en skål og pisk, til det er godt stift. Tilføj Philadelphia, og pisk lidt mere. Tilsæt et halvt brev Holidaydip , og vend det rundt i ostemassen. Fordel ostemassen over din chipsbund, og stil den på køl i minimum fire timer. Gerne længere.

Når den skal spises, tager du den ud af køleskabet, ud af springformen og anretter den på et fad eller en stor tallerken. Pynt den med let knuste chips, og server din anderledes cheesecake for dine gæster … Og se, hvordan de reagerer!