VIDEO: Den bedste opskrift på Mojito med Champagne

Få den bedste opskrift på mojito med Champagne

author
Emilia Jacobsen

Den allerbedste opskrift på Mojito MÅ bare være den her, som indeholder Champagne. Drinken er fuldstændig perfekt, specielt til nytår, men selvfølgelig også til alle andre anledninger, du kan komme i tanker om. Lyder det som noget for dig? Så er det bare at give dig i kast med denne opskrift på Mojito.

Prøv også: Sådan laver du Mojito cheesecake

Det skal du bruge til én stor drink

En håndfuld mynte
1 lime
1 tsk rørsukker
2 cl Champagne/Cava/Cremant
3 cl hvid rom
Danskvand

Sådan gør du

Skyl mynten grundigt, og skær din lime ud i små både. Put begge dele i en morter eller direkte i glasset. Tilsæt også rørsukker. Mos godt og grundigt, så der kommer masser af limesaft frem, og sukkeret næsten bliver helt opløst.

Kom massen i glasset, tilsæt Champagne og rom, og rør godt rundt. Top herefter drinken med danskvand, og rør rundt. Pynt med lime og mynte, kom et sugerør i drinken, og så er du faktisk klar til en fantastisk, festlig aften!

Psst! Du kan altid smage drinken til med de forskellige ingredienser. Der kan være stor forskel fra én glasstørrelse til en anden. Og så er der jo også ret stor forskel på, hvor sur eller sød man vil have sin Mojito.

Kan du ikke få nok af Mojito? Så burde du prøve opskriften på de her lækre Mojitois!